Feed on
Posts
Comments

Årets ansøgninger til videregående uddannelser gav anledning til optimisme. Fra Videnskabsministeriet hørte vi om en kraftigt stigende interesse for naturvidenskab og teknik, men da årets optag i dag blev offentliggjort af ministeriet, blev jublen hos mig dæmpet.

Pigernes i forvejen begrænsede interesse for de hård fag er faldet. Væksten står alene mændene for. Det fremgår blandt andet af et notat om køn i relation til uddannelsesvalg, udarbejdet i Videnskabsministeriet.

Trist. Også for alle dem, der har bidraget med indsigt og håndværk til hele lykkelig-projektet.

I øvrigt har jeg blogget om optaget på min Berlingske Blog, og dagen før havde jeg lidt om robotternes betydning som øjnåbner for det spændende ved de hårde fag.

Vil du gøre dig klog på mænds kontra kvinders valg, så tjek hovedtallene fra Den koordinerede Tilmelding for 2010.

For danskerne kommer lønnen ikke øverst, når folk svarer på, hvad der tæller for dem jobmæssigt. Det tolkes oftere, som om, “jamen penge betyder ikke alverden, vi er hævet derover”, end som at, “jamen, når skatten har været der, gør en lønforhøjelse ikke det store fra eller til. Jeg vil hellere have mere fri.”

Jeg selv er frivilligt gået ned i løn 5 gange i løbet af min lange karriere for at bevæge mig over i noget, der på det tidspunkt fængede mig mere, og det skete uden de store økonomiske konsekvenser.

Første gang var, da jeg skiftede fra en pænt høj løn som programmør til journalistuddannelsen, hvor jeg finansierede studierne ved lidt opsparing samt it-job ved siden af (det var før SU blev indført). Sidste gang jeg skiftede var, da jeg i en alder af 61 forlod en fast stilling, fordi jeg havde mere lyst til at arbejde med con amore-opgaver. Og det gav plads til lykkelig-projektet.

Men selvfølgelig betyder løn noget. Blandt andet giver en pæn løn økonomiske muligheder for improvisere lidt hen ad vejen – måske en ekstra ferie med ungerne eller en ekstra god middag. En ordentlig løn er også med til at sikre en o.k. tilværelse økonomisk set som pensionist, når man når så langt.

Lønnen betyder så nok mest, hvis man har ansvar for andre end blot en selv. At påstå andet, vil være svært.

Tag for eksempel skilsmisser. Hvis et ægteskab viser sig at blive blandt de 40 procent, der opløses, får kvinden statistisk set en knappere økonomi end manden, og har kvinden børn ville en anden situation nok være at foretrække.

En lang it-uddannelse batter godt, så hvis kvinden har evner på dette området, er det måske mere end en flygtig tanke værd, når uddannelsesvalget tages. På it-mediet Version 2 har bloggeren Georg Strøm, der selv har en Ph.d. taget ved Datalogisk Institut ved Københavns Universitet regnet på, hvor godt en lang it-uddannelse batter i forhold til andre uddannelser. Tag et kig, og læs også indlæggene i den efterfølgende debat.

Bogen “Lykkelig i nørdland” fik et skulderklap af de store i går. Landets allerstørste dagblad, Jyllands-Posten, har sat bogen på sin Top-10 liste over de bøger, som erhvervsfolk bør få læst i sommerferien.

I omtalen står blandt andet følgende: ” …en veldokumenteret debatbog, som rammer ind i hjertet af en debat, som altid vil eksistere, så længe der er forskel i de valg, som de to køn gør.”

Jeg håber, at omtalen kan medvirke til, at bogen læses af flere, for – nøjagtig som forlaget forudså – er det jo ikke en bog, der kan konkurrere med den seneste fancy kogebog, flad-mave-bøgerne eller portrætterne af sportsfolk, skuespillere og gangstere.

Jeg ønsker naturligvis, at det gik bedre med salget. Ikke af hensyn til egen indtægt, for den bog er under alle omstændigheder et tabsprojekt for mig, men for at få bragt den vigtige viden ud.

Men det er en bog, der stritter mod tidsånden, og jeg ved ikke, hvorledes flere biblioteker, skolevejledere, lærere, forældre med flere kan fristes til at læse bogen.

Jeg håber så, at fagforeninger, Dansk Industri og alle andre, der p.t. diskuterer det kønsopdelte arbejdsmarked og de skæve lønninger, omsider får læst bogen, for der skøjtes noget på overfladen. Bogen til gengæld er sprængfyldt med forskning om, hvorfor kvinder vælger som de gør, og hvilke konsekvenser det får for dem selv og samfundet.

Desværre kan jeg ikke lægge link til Jyllands-Postens Top-10 liste, da den ikke er lagt på nettet, men jeg vil forsøge at få et klip ad anden vej.

Jeg skal i øvrigt også have opdateret listen over presseomtale. Der er kommet en del rosende omtale til siden sidst, og alt i alt har bogen fået mere omtale, end jeg havde troet.

Noget har dog undret mig, nemlig at hverken Berlingske Tidende, Weekendavisen eller Berlingskes Nyhedsmagasin har fundet bogen værd at anmelde. Måske falder bogen bare mellem forskellige stole, hvad angår anmelderinteresse, men tomrummet er ikke helt til at forstå.

Først en stor undskyldning for mit lange fravær fra denne blog. Den er ikke død, selv om projektet faktisk er afsluttet med afgørelsen i video-konkurrencen. Det har bare knebet med tiden.

I mellemtiden er der kommet et godt bidrag under “Min historie”. Det er fra Swenyu Hu, masterstuderende på Copenhagen Business School. Hun efterlyser i sit indlæg deltagere i en undersøgelse, der har fokus på kvinder i IT.

Forhåbentlig er jeg ikke for sent på den med denne omtale af efterlysningen, men læs Swenyu Hus indlæg og kom hende til hjælp, hvis muligt. Formålet er dette:

“The general goal is to gain insights into the influence of IT work on the women’s identity – identity as a woman with IT skills, in a context where almost all their colleagues are men, and technical competence is so commonly associated as a strictly masculine trait.”

Projektets filmkonkurrence er nu afgjort, og førsteprisen på 25.000 kroner går til Jonas Als for hans bidrag med datteren Nora i hovedrollen. Titlen er: “Det er altså ikke så slemt, piger”.

Videoen har en fin pointe, et veltænkt koncept og et naturtalent af en skuespiller. Den virker, fordi den provokerer uden at pege fingre, og formår at få seeren til at trække på smilebåndet. Et godt eksempel på, at man sagtens kan lave en fængende video uden det store produktionsværk.

Særprisen

Jurys særpris på 7.000 kroner gik til filmen “Kom ind i kampen, piger”, klippet og instrueret af Kaan Arici, produceret af Anne-Sofie Majlund.

Virkemidlerne er simple, men budskabet er klart – kvinder interesserer sig ikke kun for mode og makeup. Samtidig opfordres piger til at ’spille deres indre forsker løs’ ved at vælge de hårde fag. Videoen har en kort og præcis pointe, som provokerer og sætter tankerne i gang.

Tjek vinderne, og de andre film her - under fanen “Jeres bidrag.”

Lodtrækningen

Der blev også foretaget lodtrækning blandt de i alt 13 uploadede bidrag om 2 x 4.000 kroner. Vinder blev bidragene: “Videnskab for alle” og “Byg din egen monitor”.

Valget af de to vinderfilm var ikke let. Vi var 5 dommere, som det kan ses af konkurrencesiden, og havde faktisk hver sin topfavorit. I løbet af diskussionerne blev vi også klar over, hvor forskelligt man egentlig kan opfatte selv ret så enkle budskaber:-)

Men her følger så en oversigt med lidt ord om de 11 film, der IKKE vandt.

Piger: Udnyt jeres nysgerrighed

Uploaded af Maja Loncar & Peter Toft
Nokia-ingeniøren Maja Loncar fortæller om sit uddannelsesforløb og hvad hun finder spændende ved sit erhverv. Hun har en interessant historie, og to minutter er måske ikke nok. Men det var jo max. for konkurrencen.

Man skal være god til at finde på ting…
Uploaded af Mads Gorm Larsen
Fortryllende, lille Asta fortæller sin far, at piger er bedst til at finde på ting, derfor må de også være bedst til at lave Pixeline-computerspil. Og farmand må overgive sig.

Science is Sexy
Uploaded af Thea Friborg
5.3.2010. Filmen er ikke længere tilgængelig. Thea Friborg har ønsket den fjernet, da den skal anvendes i andre sammenhæng, og ønsket er efterkommet.

Byg din egen EDB Monitor på hundrede sekunder
Uploaded af Jan Fredslund
Vidoen er lavet i klassisk stumfilmstil og viser en ung kvinde, som bygger sin egen computerskærm. Videoens afsluttende replik ‘De er SÅ old School, om de tror, at Kvinder ikke forstår sig på teknik’ binder en fin sløjfe på hele videoen.

AFGANG!

Uploaded af Martin Gleerup
Filmen fokuserer på ungt, forsumpet kærestepar på et værelse, og det er ret trøstesløst. Opfordringen lyder “Få dig en uddannelse”.

Videnskab for alle
Uploaded af Anders Budtz-Jørgensen
Lige som en hammer kan naturvidenskabelige opfindelser bruges til godt og ondt. Et historisk, fængende klip fra en atombombes affyring efterfølges af en punchline, der henvender sig til kvinder.

Derfor
Uploaded af Maria Gram Poulsgaard.
En kvinde sidder ved computeren og skriver, mens hun checker flere mobiltelefoner. Filmens pointe er, at kvinder kan alt det, som drengene kan og derudover er bedre til at multitaske.

Hvor er pigerne?
Uploaded af Poul Berggreen
Filmen illustrerer på humoristisk vis, hvad konsekvenserne af pigemanglen på nat/tek/it kan være. Den appellerer måske mere til drenge end piger, men pointen i videoen er nok klar for alle.

En uddannelse der forkæler…
Uploaded af Christian Jelsdal
Videoen fremhæver, hvilke fordele man som pige kan have på en mandsdomineret uddannelse. Samtidig pointerer pigen, at det kunne være rart med flere piger på uddannelsen.

Idéer
Uploaded af Sofie Munk Hasselbom
Videoen spørger ind til, hvordan simple hverdagsobjekter som en lampe virker. Det bliver pointeret, at opfindelser starter med ideer, som man kan fremelske ved at tage de hårde fag.

Fjols
Tue Bach Petersen
Pointen i filmen er, at drenge er nogle fjolser, og flere piger derfor bør vælge de hårde fag for fremtidens og fremskridtets skyld.

Tak for alle bidragene. Det var en herlig oplevelse, og jeg vil i den kommende tid arbejde på at få filmbidrag lidt mere frem i lyset. Hvem ved. Måske har nogle af disse et viralt potentiale – altså en smittende effekt:-)

Politiken har i dag en urovækkende historie om, at flere seminarier dropper at udbyde naturfag som linjefag. Foreløbig gælder det Holbæk, Haslev/Roskilde, Skårup, Skive, Silkeborg og Nr. Nissum.

Kun 262 af 3.300 nye lærerstuderende har ønsket at gå naturfagsvejen. I forvejen har kun en begrænset del af de lærere, der i dag underviser i naturfag i folkeskolen, taget det som linjefag. Dertil kommer, at mange af dem, der har det som linjefag, er på vej på pension.

Undervisningsminister Bertel Haarder kalder det “fuldstændig uantageligt” og en ond cirkel, men han er åben over for forsøg, der kan afhjælpe problemet.

Ifølge Politiken hænger problemet sammen med, at den nye læreruddannelse i 2007 gjorde naturfag til et stort linjefag, hvor der skulle være tid nok til faglig fordybelse. Men resultatet er blevet, at for få vælger faget. I et forsøg på at afbøde problemet har visse seminarier fået ret til at gøre faget mindre.

I Ingeniørforeningen kalder man udviklingen for katastrofal, idet engagerede faglærere er en stor inspirationskilde for mange af dem, der vælger ingeniørvejen.

Bogen “Lykkelig i nørdland” har allerede fået langt bredere omtale, end jeg havde turdet håbe på. DR1 Deadline, Viborg Stifts Folkeblad, Urban, Jyllands-Posten, P1, Prosa-bladet, Nordjyske, Børsen, Jern- og Maskinindustrien, Berlingske og Gymnasieskolen, blot for at nævne nogle af stederne.

Den samlede liste over omtale kan ses her. Der er sat links på, hvor muligt, og jeg ved, at mere omtale er på vej.

Dækningen har først og fremmest bestået af interviews, men der har også været en del fine anmeldelser i aviser, fagblade, på blogs og andre steder på nettet.

I Børsen fik bogen for eksempel 5 huer ud af 6, i Jyllands-Posten 4 stjerner ud af 6, og hvor der ikke sættes stjerner på, var der kraftige anbefalinger. Faktisk er kun Politikens anmeldelse ikke særlig positiv, men det blev dog til 3 stjerner ud af 6.

Desværre er bogen jo ikke promoveret i annoncer og brochurer op til jul, så noget salg er nok glippet. Men bogen er nok også mere af typen, der købes ikke pr. impuls som gave, men mere velovervejet.

I, der har fulgt denne blog, ved jo også, at forlagene ikke ligefrem faldt over egne ben for at udgive den. Det lykkedes først takket være hele Stein Bagger-skandalen, hvor forlagsappetitten på en bog fra min hånd til gengæld var enorm.

Journalistpriser

Som modvægt til fraværet af annoncering har det imidlertid formet sig så heldigt, at jeg efter bogen udkom har fået lidt ekstra taletid i medierne i forbindelse med journalistiske priser.

I november blev jeg tildelt en særpris for “Fremragende Undersøgende Journalistik” for Bagger-sagen (blog, bog, avis), og i december blev jeg nomineret til den hæderskronede Cavling-pris. Det er en stor ære i sig selv, og i aften falder afgørelsen.

I dag løb det første bidrag til filmkonkurrencen ind, og det har titlen fjols:-). Tak for bidraget til Tue Bach Petersen.

Titlen blev så også en inspiration til, hvorledes jeg bedst kan forklare, at fristen for filmkonkurrencen må udsættes til den 15. februar. Jeg har nemlig selv været et fjols – totalt undervurderet det tidsforbrug, der skal til fra min side for at få hjulpet Lykkelig-bogen godt ud i medierne.

Jeg fik derfor slet ikke tid til at sikre den nødvendige opmærksomhed over for filmkonkurrencen, men vil inden for kort tid slå på tromme for den. Målgruppe er blandt andet undervisningsinstitutioner, hvor kreative folk samles, hvad enten inden for film, design, reklame eller den virtuelle verden. Men enhver kan altså byde ind.

Den oprindelige tidsfrist var 11. januar. Og nu er det altså 15. februar. Det er fortsat i god tid til at kunne inspirere unge, der søger ind på kvote2-ordningen. Deres deadline er den 15 marts.

Nettets styrke, og heriblandt at der kan rettes, tilføjes, ændres, så slutresultatet bliver det bedst mulige, ophører aldrig med at glæde mig. Hvad der står på print, om det er i avisen eller en bog, står fast, og det har givet et problem i relation til Lykkelig-bogen.

Et af de mange mennesker, vi har talt med, Arne Steinmark, har reageret over for ”sin andel” – det, der blev udvalgt af et langt interview.

Det er for enøjet, oplyser Arne Steinmark, chefredaktør for nyhedsmagasinet Ingeniøren. Hans grundholdning til valg af uddannelse og uddannelsesretningernes betydning er langt mere nuanceret.

Jeg beklager fejlen. Den kan ikke omgøres, men heldigvis kan nettet bruges til den nødvendige nuancering. Det er således muligt at bringe Arne Steinmarks  egne ord om emnet:

Replik – Nuancer på plads

Af Arne Steinmark, chefredaktør for Ingeniøren, adm. direktør

Jeg argumenterer lejlighedsvis på lederplads i Nyhedsmagasinet Ingeniøren
for, at naturvidenskab skal have en stærkere prioritering i ungdomsuddannelserne. Indsigt i naturvidenskab er uomgængelig som dannelsesmæssigt element, men har stået noget i skyggen af andre fag, hvor man måske ikke behøver at vide så meget for at kunne diskutere med – men har kunnet nøjes med at deltage kvalificeret, bare man havde en holdning.

Heldigvis ser det ud til, at der er stigende politisk forståelse for at bringe balance i regnskabet – mange flere erkender at fysik, kemi, geografi og biologi er uomgængelige discipliner, selv om det måske snarere er bekymringen for fremtidens bruttonationalprodukt og etableringen af videnarbejdspladser – ikke dannelseselementet i sig selv – der er drivkraften: Vi kan ikke allesammen leve af at være præster, coaches, virksomhedsfilosoffer eller kommunikationskonsulenter.

Det er også værd at huske på, at en del blandt den gruppe unge, som i forne tider blev omtalt som ”praktisk begavede”, senere har kunnet finde vej til en ingeniøruddannelse i takt med, at de har erkendt nødvendigheden af at tilegne sig teori for at virkeliggøre en konstruktionsmæssig drøm. I dag tabes tyve procent af en ungdomsårgang på gulvet, fordi vi har akademiseret stien til et hvilket som helst job. Mesterlæren havde nogle problemer, men så sandelig også fordele, der i dag er stærkt savnede.

Således handler det helt simpelt om at få ligestillet de såkaldte hårde fag med de lige så såkaldte bløde fag (selv om de på hver deres måde er lige krævende at tilegne sig og mestre). Det skal være lige så smart og oplagt at vælge en naturvidenskabelig uddannelse som en humanistisk eller samfundsorienteret. Alle uddannelserne er vigtige og værdige, men de skal være i balance med hinanden.

Her har jeg oplevet et grundlæggende problem i folkeskolen. Den fantastiske oplevelse, det er at afkode verden dens hemmeligheder, har haft vanskelige kår. Og det er det centrale aspekt, når unge senere fravælger kemi eller fysik. Hvis de ikke har mærket gløden eller fascinationen ved pludselig at forstå en kompliceret sammenhæng eller lykkes med et svært eksperiment, er der ikke noget at sige til, at der er tomt på laboratorierne senere hen.

Unge skal vælge den uddannelse, de brænder for. Men deres valg skal ske på et oplyst grundlag. At de kan foretage et reelt og kvalificeret valg, der er baseret på deres evner og potentiale. Det kan aldrig være en målsætning at tvinge nogen over i uddannelser, de ikke brænder for. Alle skal udfordres til at finde ud af, hvor der er en gnist og hvor voldsomt den fænger.

Med mine egne børn har det været afgørende, at de har fået dette valg. At deres valg i livet ikke afgøres af mislykkede fysikforsøg eller undervisningsmateriale, der forsømmer at sætte formler i kontekst. (Jeg har da som ung selv sukket højlydt over vanskelige og verdensfjerne opgaver, der syntes løsrevet enhver form for tilknytning til virkeligheden og blot fremstod som teoretisk luftakrobatik).

Vælger man en vej, hvor man ”kan fodre svin med antallet af tilsvarende uddannede”, skal man vide, hvad man er oppe imod. Derfor er det værd at huske, at naturvidenskab også er poesi og kunst, selv om man skal regne i ny og næ.

Derfor var jeg glad for at finde Paul Bergsøes antikvariske ”Kemi på en anden måde”, der oser af begejstring og fortælleglæde.  Det var sjældent smittende læsning, der virkede på min ældste datter, da hun gik i niende. Hun blev grebet af hans måde at forklare om syre-base-salte på. Og fortsatte så sin egen rejse i hans univers, mens den gamle fabrikant fortalte om stjerner og alkymister.

Vi savner Bergsøes begejstring i dag. Han er Den Gode Lærer, der mikser sine drinks i farverige reagenser uden løftede pegefingre og forpligtelser. Han udtrykker fuldt, hvad jeg mener, der er nødvendige ingredienser for at lade den unge overveje om kemi er noget for dem – eller ej.

Forstå det derfor ikke som om jeg mener, at vi skal fremelske snævertsynede fagidioter. Mange af fremtidens udfordringer kræver en tværfaglig tilgang, hvor man kombinerer disciplinerne. Men man er dårligt hjulpet, hvis fagene i rygsækken kun kommer fra den ene side af spektret. Så er risikoen, at man ender i et dødt hav af veluddannede arbejdsløse, der desværre valgte for snævre fagkombinationer, som ikke er efterspurgt på arbejdsmarkedet.

Og hvad kan forældrene så gøre for at give børnene det bedste grundlag for at finde den indre glød, når skolen svigter og de ikke selv er naturvidenskabelige verdensmestre? Invester i den store satellit-pakke med Discovery og National Geographic. Børnene skal måske nok hjælpes derhen, men så skal de nok også blive hængende, hvis der ellers er resonans i sindet et sted. Hvis ikke; så skal de følge en anden vej. Bare hjernen og hjertet er med, så går det nok.

CITAT slut.

Dette indlæg fremgår også af bogens kildeliste for kapitel 7.

Det er de særeste sammenhænge, der ind imellem dukker op, når forskerne lader sig inspirere af fornemmelser i strid mod gængs opfattelse. Weekendavisen kan for eksempel fortælle, at hvad der er særdeles god latin blandt forældre, nemlig konstant at rose deres børn, i sidste ende kan give bagslag i form af mindre selvtillid. En mere nuanceret tilbagemelding end ”Ih, hvor er du dygtig” styrker faktisk barnets mod til prøve kræfter med sværere opgaver.

Bag forskningen står et forskerhold under ledelse af dr. Carol Dweck, Columbia University, og den omfattede 400 skoleelever i 10-11 års alderen fordelt på 20 skoler i New York. Dweck havde som udgangspunkt blot en fornemmelse af, at en succesoplevelse kun holder, indtil barnet oplever sit første nederlag.

To vurderinger
Børnene løste en forholdsvis let opgave. Efterfølgende fik halvdelen at vide, at de var rigtig dygtige, og halvdelen, at de havde gjort en god indsats.

Da børnene efterfølgende skulle vælge en ny opgave, valgte 90 procent af dem, der havde fået at vide, at de havde gjort en god indsats at løse en lidt sværere opgave, mens flertallet af dem, der fik beskeden, at de var dygtige, valgte en opgave på niveau med den første lette.

Bange for fejl
Ifølge Dweck var det reaktionen på, at de ”dygtige” børn blev lært, at man kan blive betegnet som dygtig og intelligent, selv om det var en let opgave. Det betød også, at det blev vigtigt for de dygtige fortsat at virke dygtige – ikke at begå fejl. Vigtigere end at gøre det bedre næste gang.

I næste runde fik alle børnene en opgave, der var så svær, at den voldte problemer. De ”dygtige” blev mismodige, de andre gik til opgaven med krum hals. De klarede opgaven 30 pct. bedre end første gang, mens de ”dygtige” klarede sig 20 pct. dårligere end ved første opgave.

Noget tyder altså på, at forældre gør deres børn en bjørnetjeneste, hvis de stopfodrer dem med urealistisk stor ros.

Older Posts »