Feed on
Posts
Comments

Politiken har i dag en urovækkende historie om, at flere seminarier dropper at udbyde naturfag som linjefag. Foreløbig gælder det Holbæk, Haslev/Roskilde, Skårup, Skive, Silkeborg og Nr. Nissum.

Kun 262 af 3.300 nye lærerstuderende har ønsket at gå naturfagsvejen. I forvejen har kun en begrænset del af de lærere, der i dag underviser i naturfag i folkeskolen, taget det som linjefag. Dertil kommer, at mange af dem, der har det som linjefag, er på vej på pension.

Undervisningsminister Bertel Haarder kalder det “fuldstændig uantageligt” og en ond cirkel, men han er åben over for forsøg, der kan afhjælpe problemet.

Ifølge Politiken hænger problemet sammen med, at den nye læreruddannelse i 2007 gjorde naturfag til et stort linjefag, hvor der skulle være tid nok til faglig fordybelse. Men resultatet er blevet, at for få vælger faget. I et forsøg på at afbøde problemet har visse seminarier fået ret til at gøre faget mindre.

I Ingeniørforeningen kalder man udviklingen for katastrofal, idet engagerede faglærere er en stor inspirationskilde for mange af dem, der vælger ingeniørvejen.

Bogen “Lykkelig i nørdland” har allerede fået langt bredere omtale, end jeg havde turdet håbe på. DR1 Deadline, Viborg Stifts Folkeblad, Urban, Jyllands-Posten, P1, Prosa-bladet, Nordjyske, Børsen, Jern- og Maskinindustrien, Berlingske og Gymnasieskolen, blot for at nævne nogle af stederne.

Den samlede liste over omtale kan ses her. Der er sat links på, hvor muligt, og jeg ved, at mere omtale er på vej.

Dækningen har først og fremmest bestået af interviews, men der har også været en del fine anmeldelser i aviser, fagblade, på blogs og andre steder på nettet.

I Børsen fik bogen for eksempel 5 huer ud af 6, i Jyllands-Posten 4 stjerner ud af 6, og hvor der ikke sættes stjerner på, var der kraftige anbefalinger. Faktisk er kun Politikens anmeldelse ikke særlig positiv, men det blev dog til 3 stjerner ud af 6.

Desværre er bogen jo ikke promoveret i annoncer og brochurer op til jul, så noget salg er nok glippet. Men bogen er nok også mere af typen, der købes ikke pr. impuls som gave, men mere velovervejet.

I, der har fulgt denne blog, ved jo også, at forlagene ikke ligefrem faldt over egne ben for at udgive den. Det lykkedes først takket være hele Stein Bagger-skandalen, hvor forlagsappetitten på en bog fra min hånd til gengæld var enorm.

Journalistpriser

Som modvægt til fraværet af annoncering har det imidlertid formet sig så heldigt, at jeg efter bogen udkom har fået lidt ekstra taletid i medierne i forbindelse med journalistiske priser.

I november blev jeg tildelt en særpris for “Fremragende Undersøgende Journalistik” for Bagger-sagen (blog, bog, avis), og i december blev jeg nomineret til den hæderskronede Cavling-pris. Det er en stor ære i sig selv, og i aften falder afgørelsen.

I dag løb det første bidrag til filmkonkurrencen ind, og det har titlen fjols:-). Tak for bidraget til Tue Bach Petersen.

Titlen blev så også en inspiration til, hvorledes jeg bedst kan forklare, at fristen for filmkonkurrencen må udsættes til den 15. februar. Jeg har nemlig selv været et fjols – totalt undervurderet det tidsforbrug, der skal til fra min side for at få hjulpet Lykkelig-bogen godt ud i medierne.

Jeg fik derfor slet ikke tid til at sikre den nødvendige opmærksomhed over for filmkonkurrencen, men vil inden for kort tid slå på tromme for den. Målgruppe er blandt andet undervisningsinstitutioner, hvor kreative folk samles, hvad enten inden for film, design, reklame eller den virtuelle verden. Men enhver kan altså byde ind.

Den oprindelige tidsfrist var 11. januar. Og nu er det altså 15. februar. Det er fortsat i god tid til at kunne inspirere unge, der søger ind på kvote2-ordningen. Deres deadline er den 15 marts.

Nettets styrke, og heriblandt at der kan rettes, tilføjes, ændres, så slutresultatet bliver det bedst mulige, ophører aldrig med at glæde mig. Hvad der står på print, om det er i avisen eller en bog, står fast, og det har givet et problem i relation til Lykkelig-bogen.

Et af de mange mennesker, vi har talt med, Arne Steinmark, har reageret over for ”sin andel” – det, der blev udvalgt af et langt interview.

Det er for enøjet, oplyser Arne Steinmark, chefredaktør for nyhedsmagasinet Ingeniøren. Hans grundholdning til valg af uddannelse og uddannelsesretningernes betydning er langt mere nuanceret.

Jeg beklager fejlen. Den kan ikke omgøres, men heldigvis kan nettet bruges til den nødvendige nuancering. Det er således muligt at bringe Arne Steinmarks  egne ord om emnet:

Replik – Nuancer på plads

Af Arne Steinmark, chefredaktør for Ingeniøren, adm. direktør

Jeg argumenterer lejlighedsvis på lederplads i Nyhedsmagasinet Ingeniøren
for, at naturvidenskab skal have en stærkere prioritering i ungdomsuddannelserne. Indsigt i naturvidenskab er uomgængelig som dannelsesmæssigt element, men har stået noget i skyggen af andre fag, hvor man måske ikke behøver at vide så meget for at kunne diskutere med – men har kunnet nøjes med at deltage kvalificeret, bare man havde en holdning.

Heldigvis ser det ud til, at der er stigende politisk forståelse for at bringe balance i regnskabet – mange flere erkender at fysik, kemi, geografi og biologi er uomgængelige discipliner, selv om det måske snarere er bekymringen for fremtidens bruttonationalprodukt og etableringen af videnarbejdspladser – ikke dannelseselementet i sig selv – der er drivkraften: Vi kan ikke allesammen leve af at være præster, coaches, virksomhedsfilosoffer eller kommunikationskonsulenter.

Det er også værd at huske på, at en del blandt den gruppe unge, som i forne tider blev omtalt som ”praktisk begavede”, senere har kunnet finde vej til en ingeniøruddannelse i takt med, at de har erkendt nødvendigheden af at tilegne sig teori for at virkeliggøre en konstruktionsmæssig drøm. I dag tabes tyve procent af en ungdomsårgang på gulvet, fordi vi har akademiseret stien til et hvilket som helst job. Mesterlæren havde nogle problemer, men så sandelig også fordele, der i dag er stærkt savnede.

Således handler det helt simpelt om at få ligestillet de såkaldte hårde fag med de lige så såkaldte bløde fag (selv om de på hver deres måde er lige krævende at tilegne sig og mestre). Det skal være lige så smart og oplagt at vælge en naturvidenskabelig uddannelse som en humanistisk eller samfundsorienteret. Alle uddannelserne er vigtige og værdige, men de skal være i balance med hinanden.

Her har jeg oplevet et grundlæggende problem i folkeskolen. Den fantastiske oplevelse, det er at afkode verden dens hemmeligheder, har haft vanskelige kår. Og det er det centrale aspekt, når unge senere fravælger kemi eller fysik. Hvis de ikke har mærket gløden eller fascinationen ved pludselig at forstå en kompliceret sammenhæng eller lykkes med et svært eksperiment, er der ikke noget at sige til, at der er tomt på laboratorierne senere hen.

Unge skal vælge den uddannelse, de brænder for. Men deres valg skal ske på et oplyst grundlag. At de kan foretage et reelt og kvalificeret valg, der er baseret på deres evner og potentiale. Det kan aldrig være en målsætning at tvinge nogen over i uddannelser, de ikke brænder for. Alle skal udfordres til at finde ud af, hvor der er en gnist og hvor voldsomt den fænger.

Med mine egne børn har det været afgørende, at de har fået dette valg. At deres valg i livet ikke afgøres af mislykkede fysikforsøg eller undervisningsmateriale, der forsømmer at sætte formler i kontekst. (Jeg har da som ung selv sukket højlydt over vanskelige og verdensfjerne opgaver, der syntes løsrevet enhver form for tilknytning til virkeligheden og blot fremstod som teoretisk luftakrobatik).

Vælger man en vej, hvor man ”kan fodre svin med antallet af tilsvarende uddannede”, skal man vide, hvad man er oppe imod. Derfor er det værd at huske, at naturvidenskab også er poesi og kunst, selv om man skal regne i ny og næ.

Derfor var jeg glad for at finde Paul Bergsøes antikvariske ”Kemi på en anden måde”, der oser af begejstring og fortælleglæde.  Det var sjældent smittende læsning, der virkede på min ældste datter, da hun gik i niende. Hun blev grebet af hans måde at forklare om syre-base-salte på. Og fortsatte så sin egen rejse i hans univers, mens den gamle fabrikant fortalte om stjerner og alkymister.

Vi savner Bergsøes begejstring i dag. Han er Den Gode Lærer, der mikser sine drinks i farverige reagenser uden løftede pegefingre og forpligtelser. Han udtrykker fuldt, hvad jeg mener, der er nødvendige ingredienser for at lade den unge overveje om kemi er noget for dem – eller ej.

Forstå det derfor ikke som om jeg mener, at vi skal fremelske snævertsynede fagidioter. Mange af fremtidens udfordringer kræver en tværfaglig tilgang, hvor man kombinerer disciplinerne. Men man er dårligt hjulpet, hvis fagene i rygsækken kun kommer fra den ene side af spektret. Så er risikoen, at man ender i et dødt hav af veluddannede arbejdsløse, der desværre valgte for snævre fagkombinationer, som ikke er efterspurgt på arbejdsmarkedet.

Og hvad kan forældrene så gøre for at give børnene det bedste grundlag for at finde den indre glød, når skolen svigter og de ikke selv er naturvidenskabelige verdensmestre? Invester i den store satellit-pakke med Discovery og National Geographic. Børnene skal måske nok hjælpes derhen, men så skal de nok også blive hængende, hvis der ellers er resonans i sindet et sted. Hvis ikke; så skal de følge en anden vej. Bare hjernen og hjertet er med, så går det nok.

CITAT slut.

Dette indlæg fremgår også af bogens kildeliste for kapitel 7.

Det er de særeste sammenhænge, der ind imellem dukker op, når forskerne lader sig inspirere af fornemmelser i strid mod gængs opfattelse. Weekendavisen kan for eksempel fortælle, at hvad der er særdeles god latin blandt forældre, nemlig konstant at rose deres børn, i sidste ende kan give bagslag i form af mindre selvtillid. En mere nuanceret tilbagemelding end ”Ih, hvor er du dygtig” styrker faktisk barnets mod til prøve kræfter med sværere opgaver.

Bag forskningen står et forskerhold under ledelse af dr. Carol Dweck, Columbia University, og den omfattede 400 skoleelever i 10-11 års alderen fordelt på 20 skoler i New York. Dweck havde som udgangspunkt blot en fornemmelse af, at en succesoplevelse kun holder, indtil barnet oplever sit første nederlag.

To vurderinger
Børnene løste en forholdsvis let opgave. Efterfølgende fik halvdelen at vide, at de var rigtig dygtige, og halvdelen, at de havde gjort en god indsats.

Da børnene efterfølgende skulle vælge en ny opgave, valgte 90 procent af dem, der havde fået at vide, at de havde gjort en god indsats at løse en lidt sværere opgave, mens flertallet af dem, der fik beskeden, at de var dygtige, valgte en opgave på niveau med den første lette.

Bange for fejl
Ifølge Dweck var det reaktionen på, at de ”dygtige” børn blev lært, at man kan blive betegnet som dygtig og intelligent, selv om det var en let opgave. Det betød også, at det blev vigtigt for de dygtige fortsat at virke dygtige – ikke at begå fejl. Vigtigere end at gøre det bedre næste gang.

I næste runde fik alle børnene en opgave, der var så svær, at den voldte problemer. De ”dygtige” blev mismodige, de andre gik til opgaven med krum hals. De klarede opgaven 30 pct. bedre end første gang, mens de ”dygtige” klarede sig 20 pct. dårligere end ved første opgave.

Noget tyder altså på, at forældre gør deres børn en bjørnetjeneste, hvis de stopfodrer dem med urealistisk stor ros.

I dag sendte Gyldendal Business bogen på gaden. Titlen blev ”Lykkelig i nørdland” – det indledende ord “Nærmest” røg vist af grafiske hensyn. Undertitlen blev til ”Hvem bygger fremtiden? En tankevækker til fædre, mødre og andre, der påvirker pigernes studievalg”.

Forordet er skrevet af den anerkendt forfatter Tor Nørretranders, cand. tech. soc. Jeg er taknemmelig for, at han var villig dertil, og ikke blot fordi det betyder en del udadtil. Tor Nørretranders sætter i sit forord sagen på spidsen – hvor den også fortjener at være.

Selv om bogen ikke ligefrem ligger i ske med tidsånden, har der dog været en vis forhåndsinteresse. For eksempel har så forskellige medier som dagbladet Information og avisen Jern og Maskin-industrien set nærmere på emnet (ej publiceret hos J&M-endnu). Også DR Deadline har udvist interesse, så tænd for tv’et på onsdag kl. 17:-)

I Information har min holdninger givet anledning til nogle kommentarer, og nogle er tilsyneladende slettet. Jeg får fornemmelsen af, at nogen har fundet det vigtigt at nævne, at jeg har fravalgt børn…

Naturligvis er der også aversion mod, at jeg på et tidspunkt siger, at Carsten Jensen og Georg Metz vrøvler. Måske huskede jeg ikke at sige, “ind imellem”, måske hørte journalisten det ikke.

Jeg har dog et lille eksempel på vrøvl fra Georg Metz side. I P1-programmet Krause på Tværs i august påstod Metz, at børn aldrig har kunnet læse og skrive, så det skulle man da ikke se som noget problem.

Da Metz blev presset lidt, sagde han, at når nutidens børn ikke kan læse og skrive, så skyldes det, at de i skolen har måttet bruge så meget tid på at lære at anvende en computer.

Vil de børn, der kan skrive under på det, venligst stå frem! Mit indtryk er, at børn fik lært computerbrug hjemmefra, og var der endelig tale om tidsforbrug i skolen på computere, så var det tiden, det tog at lære visse lærere det mest nødtørftige:-)

Bogen er i øvrigt på godt 254 sider og koster 249 kroner. Spread the Word. Det bliver nødvendigt.

Filmdelen af projektet “Nærmest lykkelig i nørdland” blev også sat i søen i går, og den har tilmed fået sin egen tv-station. Læs mere om den på min blog på Berlingske Business.

Alle kan deltage, om ung eller gammel, amatør eller prof. Hvad med at tage en snak med et par venner/veninder om et koncept:-)

Gyldendal Business fortæller mig i dag, at bogen allerede kommer på markedet den 9. november, og ikke – som planen var – den 13. december.

Det er rigtig gode nyheder, for så bliver det også lidt lettere at lade interessen smitte, om den vækkes af filmkonkurrencen, af Facebook-testen eller af omtale på blogs, Twitter og i den etablerede presse.

Jeg ved også at nogle af dem, der deltog i festen/minikonferencen for projektet i går, vil stile mod boghandlen, så snart bogen er udkommet.

Arrangementet i går gik rigtig godt, så vidt jeg kan vurdere. Og det var en herlig blanding i deltagerskaren af begge køn, alle aldre og mange uddannelser. Bedre kan det knap blive, når man skal have snak om problematikken i bredere kredse.

Foredragsholderne? Jeg bukker og takker. Det kan heller ikke gøres bedre. Lige til sagen, godt præsenteret, saglighed krydret med humor (inklusive galgenhumor). En stor tak til Atefeh Riazi, der var fløjet ind fra New York, Lisbeth Fajstrup og Anja C. Andersen.

Her er lidt fra boginterviews med de tre kvinder, som vi har lagt ud på YouTube.


Lisbeth Fajstrup blev interviewet af Malene Skov Jensen.


Anja C. Andersen blev interviewet af Annette K. Nielsen, der var medinitiativtager til dette projekt.

Mikkel Westerkam, mashup, stod for produktionen af alle 3 indslag.

Så er der åbnet for den Facebook-test, hvor piger kan finde ud af, hvilken rollemodel i bogen, de ligner mest.

Pigerne stilles 11 spørgsmål startende med “Hvad synes du din allerstørste styrke er?” til  “Hvilken egenskab beundrer du mest i andre.”

Pigerne stilles også spørgsmålet “Hvad drømmer du allermest om at blive?”, og her er det rollemodellernes egne drømme som helt ung pige, der tæller, og de er mangeartede. Fra at blive dyrlæge til at blive modedesigner, frisør, journalist, kok m.v.

Når testen er afsluttet, får pigen en lille beskrivelse af sin match-person, og hun får også mulighed for at klikke sig igennem til det kapitel i bogen, der handler om den pågældende. En stor tak til Gyldendal Business for den mulighed.

Desuden kan pigen, som ved alle Facebook-test, vælge at lægge sit resultat ved sin profil og opfordre venner til også at tage testen.

Det er firmaet Nodes.dk, der står for produktion af testen – på kort, kort tid.

Prøv at tage testen selv. Du møder endnu en interessant person i den anden ende:-)

Forside bog_LIN lillePå torsdag, den 29. oktober, er der indbudt til en “Nærmest lykkelig”-fest. Med er alle dem, der bidrog – med udsagn, med penge, med praktisk professionel hjælp og med opmuntring, når tvivlen meldte sig.

Med er også nye og “gamle” mediemennesker, der kan bidrage til det næste seje træk, nemlig at få problemstillingen og mulighederne gjort kendt i kredse, der ikke repræsenterer de allerede “frelste”.

Hvad vi fester for? En masse.

Bogen i hånden

Bogen, der har fået titlen “Lykkelig i nørdland – Hvem bygger fremtiden? En tankevækker til fædre, mødre og andre, der påvirker pigers studievalg”, er i trykpressen lige nu, men selv om bogen først når boghandlerne den 13. november, har forlaget Gyldendal Business lovet at håndbringe nogle eksemplarer til festen. Bogen repræsenterer jo den allerstørste satsning, så jeg er spændt. Meget spændt.

Sej Facebook-test

Facebook-testen kommer imidlertid ud i “hele verden” allerede torsdag eftermiddag, hvor festen holdes. Testen gør det muligt for unge piger at tjekke, hvem af de 12 seje kvinder, der portrætteres i bogen, de minder mest om.

Projektet fik hjælp af nodes.dk, der har speciale i udvikling af Facebook-applikationer og websites, og det er et flot stykke arbejde, nodes.dk har udført og på nærmest ingen tid.

Filmkonkurrencen
Torsdag blændes også op for filmkonkurrencen, som jeg nævnte lidt om på bloggen tidligere.

Det har været en færd ind i en helt ny verden, for projektet får jo sin egen tv-station tilknyttet denne blog, takket være 23video.com, der ikke blot lægger platform til, men som også hjælper med den designmæssige finpudsning.

En af dette projekts store støtter, datalogen Therese Hansen har igen hjulpet på den tekniske front, og en anden stor støtte, Mikkel Westerkam, har hjulpet mig med en kort, helt uformel intro-film. Ingen store forkromede reklameproduktioner her. Det er budgettet ikke til, og man kommer ganske langt alligevel:-)

TV-stationen rummer inspiration i tekst, i lyd og i andre film-stumper for alle dem, der overvejer at deltage, ligesom der er upload-funktion til filmene, der skal være med i konkurrencen.

Sidste nyt er, at vi også vil forsøge at lægge videodækning af festens minikonference op på tv-stationen. Her er det it-mediet Comon, der ønsker at dække noget af konferencen på mediets web-tv, og som velvilligt lader videokameraerne rulle på fuld tid, så vi får alle indlæg på film. Det er bare så godt, at også andre kan få fornøjelse af den viden, der fremlægges på konferencen.

Minikonferencen
Programmet er således:

”Hva’ ska’ vi med kvinder …”
v/Ligestillingsdirektør Vibeke Abel, Ligestillingsministeriet

”Vi kan og skal gøre en forskel …”
v/Iranske Atefeh Riazi, ingeniør og mønsterbryder. Tidligere it-chef for New Yorks elektroniske rejsekort. Nu stifter af ”IT-chefer over grænser” – en NGO.

”Hvis altså vi tør …”
v/Lektor i matematik, Lisbeth Fajstrup, om piger, selvtillid og mod.

”Og når vi ellers kan komme til …”
v/Stjernestøvsforskeren, astrofysikeren Anja C. Andersen, om barrierer.

Carlsberg kommet til som sponsor

Det er tre af rollemodellerne, der taler, og heriblandt den største mønsterbryder af alle, iraneren Atefeh Riazi. Takket være Carlsberg har det været muligt at få kvinden, der valgte en ingeniøruddannelse for at bryde sin kulturs barrierer, fløjet over fra New York. Riazi, der i daglig tale bruger fornavnet “Atti” har i øvrigt endnu en gang trådt helt nye veje. Hun har stiftet en NGO (Non Government Organisation) for it-chefer, CIO’s without Borders, der skal bidrage til at lette indsatser i udsatte lande gennem it-støtte.

Jeg giver besked her på bloggen, når minikonferencens indhold er på plads på “LIN-tv”:-)

Tilføjet kl. 18.30: Desværre kan jeg ikke tilbyde fri adgang til festen/minikonferencen. Forklaringen fremgår af kommentarfeltet nedenfor.

Older Posts »