Nærmest Lykkelig I Nørdland

Blot til inspiration, en liste over Women in Computing, taget fra Wikipedia. De trådte stierne, som kan være værd at følge.

Timeline of women in computing:

1842: Ada Lovelace (1815–1852), was an analyst of Charles Babbage’s analytical engine and is often described as the “first computer programmer.” [34]
1893: Henrietta Swan Leavitt joined the Harvard “computers”, a group of women engaged in the production of astronomical data at Harvard. She was instrumental in discovery of the cepheid variable stars, which are evidence for the expansion of the universe.
1926: Grete Hermann published the foundational paper for computerized algebra. It was her doctoral thesis, titled “The Question of Finitely Many Steps in Polynomial Ideal Theory”, and published in Mathematische Annalen.
1940s: American women were recruited to do ballistics calculations and program computers during WWII. Around 1943-1945, these women “computers” used a Differential Analyzer in the basement of the Moore School of Electrical Engineering to speed up their calculations, though the machine required a mechanic to be totally accurate and the women often rechecked the calculations by hand.[35]
1942: Hedy Lamarr (1913–2000), was an actress and the co-inventor of an early form of spread-spectrum broadcasting.
1943: Women worked as WREN Colossus operators during WW2 at Bletchley Park.
1943: The wives of scientists at Los Alamos were first organized as “computers” on the Manhattan Project.
1946: Betty Jennings, Betty Snyder, Fran Bilas, Kay McNulty, Marlyn Wescoff, and Ruth Lichterman were the original programmers of the ENIAC.
1949: Grace Hopper (1906–1992), was a United States Navy officer and the first programmer of the Harvard Mark I, known as the “Mother of COBOL”. She developed the first ever compiler for an electronic computer, known as A-0.
1958: Orbital calculations for the United States’ Explorer 1 satellite were solved by the NASA Jet Propulsion Laboratory’s all-female “computers”, many of whom were recruited out of high school. Mechanical calculators were supplemented with logarithmic calculations performed by hand.[36][37]
1961: Dana Ulery (1938-), was the first female engineer at Jet Propulsion Laboratory, developing real-time tracking systems using a North American Aviation Recomp II, a 40-bit word size computer.
1962: Jean E. Sammet (1928-), developed the FORMAC programming language. She was also the first to write extensively about the history and categorisation of programming languages in 1969, and became the first female president of the Association for Computing Machinery in 1974.
1965: Mary Allen Wilkes was the first person to use a computer in a private home (in 1965) and the first developer of an operating system (LAP) for the first minicomputer (LINC).
1965: Sister Mary Kenneth Keller (1914? – 1985) became the first American woman to earn a PhD in Computer Science in 1965.[38] Her thesis was titled “Inductive Inference on Computer Generated Patterns.”[39]
1970?: Susan Nycum did early computer security and computer law/intellectual property for Datamation.
1972: Adele Goldberg (1945-), was one of the designers and developers of the Smalltalk language.
1972: Karen Spärck Jones (1935–2007), was a pioneer of information retrieval and natural language processing.
1972: Sandy Kurtzig founded ASK Computer Systems, an early Silicon Valley startup.
1973: Lynn Conway (1938-), led the “LSI Systems” group, and co-authored Introduction to VLSI Systems.
1975?: Phyllis Fox worked on the PORT portable mathematical/numerical library.
1978: Sophie Wilson (?), designed the Acorn Microcomputer.
1978: The Association for Women in Computing was founded in Washington, D.C. in 1978.
1979: Carol Shaw (?), was a game designer and programmer for Atari Corp. and Activision.
1980: Carla Meninsky (?), was the game designer and programmer for Atari 2600 games Dodge ‘Em and Warlords.
1982?: Lorinda Cherry worked on the Writers WorkBench (wwb) for Bell Labs.
1983: Janese Swanson (with others) developed the first of the Carmen Sandiego games. She went on to found Girl Tech.
1984: Roberta Williams (1953-), did pioneering work in graphical adventure games for personal computers, particularly the King’s Quest series.
1984: Susan Kare (1954-), created the icons and many of the interface elements for the original Apple Macintosh in the 1980s, and was an original employee of NeXT, working as the Creative Director.
1985: Radia Perlman (1951-), invented the Spanning Tree Protocol. She has done extensive and innovative research, particularly on encryption and networking. She received the USENIX Lifetime Achievement Award in 2007, among numerous others.
1985: Irma Wyman (~1927-), was the first Honeywell CIO.
1986: Hannah Smith was the “Girlie tipster” for CRASH (magazine).
1988: Éva Tardos (1957-), was the recipient of the Fulkerson Prize for her research on design and analysis of algorithms.
1989: Frances E. Allen (1932-), became the first female IBM Fellow in 1989. In 2006 she became the first female recipient of the ACM’s Turing Award.
1993: Shafi Goldwasser (1958-), a theoretical computer scientist, was a two-time recipient of the Gödel Prize for research on complexity theory, cryptography and computational number theory, and the invention of zero-knowledge proofs.
1993: Barbara Liskov, together with Jeannette Wing, developed the Liskov substitution principle. Liskov was also the winner of the Turing Prize in 2008.
1994: Sally Floyd (~1953-), is most renowned for her work on Transmission Control Protocol.
1996: Xiaoyuan Tu (1967-), was the first female recipient of the ACM’s Doctoral Dissertation Award.[40]
1997: Anita Borg (1949–2003), was the founding director of the Institute for Women and Technology (IWT).
1999: Marissa Mayer (1975-), was the first female engineer hired at Google, and was later named Vice President of Search Product and User Experience.
2001: Audrey Tang (1981-), was the initiator and leader of the Pugs project.
2003: Ellen Spertus earned a PhD in Electrical Engineering and Computer Science from MIT in 1998 with the notable thesis “ParaSite: Mining the structural information on the World-Wide Web.”
2004: Jeri Ellsworth (1974-), was a self-taught computer chip designer and creator of the C64 Direct-to-TV.
2005: Mary Lou Jepsen (1965-), was the founder and chief technology officer of One Laptop Per Child (OLPC), and the founder of Pixel Qi.
2006: Maria Klawe (1951-), was the first woman to become President of Harvey Mudd College since its founding in 1955 and was ACM president from 2002 until 2004.

Vil du vide mere om disse kvinder, så har Wikipedia links videre til alle.

Tags: Ada Lovelace, Historie, Women in Computing

En enkelt mail fra en kvindelig ingeniør bosat i Belgien til 100 andre har udviklet sig til en bred frivillig organisation, der giver piger større appetit på naturvidenskab og teknologi. Organisationen hedder Greenlight for Girls, og dens første arrangement på dansk jord finder sted i Odense på lørdag. Hvor det glæder mig at se, at alle 60 pladser er booket.

Greenlight, stiftet af Melissa Rancourt, har fokus på piger i alderen 11-15 år. Godt det starter så tidligt, for, som dokumenteret i Lykkelig-projektet, synes toget jo at være kørt for de danske piger, når de er fyldt 15.

Vil man følge den danske del af initiativet, så kig for eksempel med via Twitter .

På dagen selve dagen er der workshops, og to interessante kvinder holder desuden indlæg (også for pigernes forældre:-), nemlig Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Instituttet, samt Mette H. Hansen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik – Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning.

Via Greenlights blog kan man se, at organisationen har vakt interesse både politisk og i de anerkendte techkredse. For eksempel har den kendte Oscon-konference (Open Source konference arrangeret af O’Reilly) åbnet dørene for, at 40 piger i løbet af to dage kan stifte nærmere bekendtskab med at kode og med robotter.

Partnere og sponsorer for Odensearrangementet er: LEGO Education, USWCF, Odense Katedralskole, The Discovery Channel og Biotech Research and Innovation Center – BRIC, Københavns Universitet.

Jeg er lidt beklemt over, at jeg får skrevet om initiativet nu, men jeg krydser fingre for, at det udvikler sig så meget mere levedygtigt, end de mange andre initiativer med fokus på piger har været. Der er også stærke kræfter bag.

Og så håber jeg, at det danske Greenlight-arrangører fortælle forældre og piger, at hvis arrangementet har pirret nysgerrigheden, så de vil vide mere, kan de downloade den mest relevante danske bog om emnet gratis. Det er “vores” bog “Lykkelig i nørdland – Hvem bygger fremtiden?”. Blandt de interviewede er netop Anja C. Andersen.

Bogen fortæller jo også, hvorfor piger har så stor en tendens til at vælge disse fag fra samt hvilke konsekvenser det har for dem og samfundet. Og så rummer bogen naturligvis også en masse om, hvor spændende et område, som naturvidenskab og teknologi er for alle, piger som drenge. Det er fag, man kan gøre en stor forskel med.

Tjek højre spalte foroven for vejledning for gratis download, men hvis man vil have en “rigtig” bog, så kan den købes via boghandleren eller lånes på biblioteket. Forlaget er Gyldendal Business.

Tags: G4G, Greenlight for Girls, Gyldendal Business, Melissa Rancourt, Odense, Piger

Endnu en undersøgelse dokumenterer eksistensen af fordommen, der går på, at piger ikke er så gode til matematik som drenge. Heller ikke selv om de er det. Denne gang gælder det desværre matematiklærere, altså dem, der i høj grad kan gøre en forskel på, om piger opgiver eller kryr på med matematikken og andre “hårde” fag.

Den aktuelle undersøgelse handler udelukkende om den hvide mand og kvinde. Videnskab.dk skriver her om undersøgelsen, der er foretaget af et forskerhold.

Holdet har analyseret data indsamlet som en del af National Educational Longitudinal Study of af 2002, og bag det står det amerikanske National Center for Education Statistics. Videnskab.dk citerer en artikel på Life Science.

Under arbejdet med lykkelig-projektet er vi stødt på flere eksempler på, at heller ikke danske matematiklærere er fordomsfri, hverken i folkeskolen eller gymnasiet. Men forskning viser jo også, at har en lærer høj forventning til, at man kan klare noget, klarer man mere. I modsat tilfælde opgiver man hurtigere.

Hvor kunne det være rart, om nogen foretog en undersøgelse om det er en udbredt tendens i Danmark eller blot en sjælden foreteelse. En sort på hvid dokumentation er nok det eneste, der kan gøre lærere, elever og forældre bevidste om den ubeviste kønsdiskrimination.

Det er jo interessant at se, at i flere lande er pigerne gennemsnitligt bedre end drenge. Sverige er et af eksemplerne derpå. Der er så tal for, at blandt de allerdygtigste dominerer drenge stort. Men også helt i toppen har pigerne i visse lande vippet drengene af tronen.

Tags: Køn, Matematik

Oy, hvilken glæde at læse, at professor i nanoteknologi Anja Boisen igen har fået en af de store priser for sin forskning. Jer, der har læst Lykkelig-bogen, har for længst stiftet nærmere bekendtskab med Anja Boisen, idet hun er en af de 12 seje kvinder, der er portrætteret.

Læs mere på min blog Bizzen på Berlingske Business.

Tags: Anja Boisen, DTU, EliteForsk-pris

Denne blog handler som bekendt om at vise piger og kvinder, at der kan være en god fremtid i at søge hen mod mandedominerede områder (ingeniørfag, datalogi, matematik m.v.). Men man kan dog møde en sexisme, man ikke er forberedt på, og tro, at den er personlig rettet. Don’t worry. Den handler “blot” om kønnet, og det fortælles i en artikel med overskriften “How the sex bias prevails”. Altså, hvorledes der stadig kan herske kønsbestemte fordomme.

I artiklen fortæller en mandlig akademiker og en kvindelig om, hvad følgen blev af, at de var, hvad der kaldes transgender og skiftede køn. Kvinden, der blev til mand, fik mere respekt, og det modsatte hændte for manden, der blev til kvinde. Artiklen, der er et uddrag af bogen The Hidden Brain, viser, at selv på de allerbedste universiteter betyder det noget, om man hedder Ben eller Barbara.

Artiklen indledes imidertid med, hvorledes endnu et forskningsprojekt dokumenterer, at en mand bedømmes mere positivt end en kvinde. Her var der tale om at beskrive egenskaberne hos to chefer, “Andrea” og “James”, ved brug af nøjagtig samme ord. 3/4 af deltagerne mente efterfølgende, at James var et mere tiltalende menneske (likeable) end Andrea.

Som nævnt i artiklen, er det spøjst, at selv om forskning på forskning afslører de ubevidste fordomme, så står myten i Vesten om, at kønsdiskrimination for længst er udryddet, stadig klippefast. Myten er også levedygtig i en pæn del af den danske debat og kraftigt markedsført over de seneste år.

Men stol på forskningen, og tag det ikke personligt, hvis det rammer dig. Det fortæller nemlig allermest om afsenderen:-)

Tags: Diskrimination, Fordomme, Intelligens, Køn, MIT, Sexism, Stanford, The Hidden Brain, Transgender

“Fysik og matematik stemples ofte som svært og som noget piger ikke skal synes er sejt. Men min lærer viste mig, at det var ok, og at jeg kunne noget. Det hjalp for sådan en frøken perfekt som mig”.

Sådan lyder det i en artikel i bladet Folkeskolen. Den handler om to piger, som deltager i mange naturvidenskabelige konkurrencer, nemlig Christine Nøhr Pedersen samt Hanne Binder (citatet).

Læs artiklen. Må give god inspiration også til lærere.

Tags: Folkeskolen, Fysik, Konkurrencer, Køn, Matematik

Nutidens piger er stærke, fulde af selvtillid, og de skal nok klare sig. Det er, hvad vi hører, og hvor ville det være dejligt, om det var hele sandheden. Men. Der er også flere piger end nogensinde, der snitter sig selv, sulter sig selv, forsøger selvmord, hader egen krop og luller sig ind i et så snævert pigeunivers, at det skygger for udsynet til alt det andet, som verden også har at byde på.

Alt dette tager forfatteren, journalist Marianne Eilenberger fat på i sin nye bog “Datterselskabet. Giv din datter selvtillid og styrke”. Jeg, der tidligt fravalgte selv at få børn, læste bogen i et stræk. Måske også fordi den på sin vis supplerer en del af det, vi fremlagde i bogen “Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden?”.

Holdninger stresstestes

Men jeg vil også anbefale jer, der har døtre, at give bogen en chance. Marianne Eilenberger bringer nemlig interessante observationer, og hun har en række markante holdninger, men en af bogens store styrker er, at det ikke forbliver derved.

Via interviews med en lang række eksperter, der møder nutidens piger i forskellige sammenhænge, stresstester Marianne Eilenberger sine holdninger. Det hænder, at de består testen, men også at de dumper. At det for eksempel ikke ser helt så sort ud, som man kunne frygte.

Ej helt typisk

Forfatteren selv har en søn på 19 og en datter på 8. Sønnen har lidt af anoreksi. Datteren gider ikke gå på shoppingture, og hun er også træt af eventyrfortællinger. “Jeg synes aldrig rigtig, at pigerne laver noget i eventyr”.

Noget kan altså tyde på, at Marianne Eilenbergers datter ikke lader sig opsluge af den “pinkificering”, som hendes mor frygter. Det univers, hvor der er masser af tylskørter, sølvfarvede sko og lyserøde pigeværelser. Hvor det lysrøde blad til de små piger tester, om pigen ved, hvilken hånd forlovelsesringen skal sidde på, og hvor et z erstatter et s, for at fortælle, at alt er nuttet og kært. Det univers, hvor det bliver så let at føle sig forkert.

Modstridende krav

Datteren gider kun sjældent træde de lyserøde stier, men vil hellere finde sine egne. Alligevel forfatteren bekymret ud fra, hvad hun og eksperterne ser. Mange stærke småpiger ryger ind i usikkerheden også grundet de mange modstridende krav, der er til piger. Desuden kan fordomme blandt de professionelle, børnene omgås, spænde ben.

Fars rolle

Forfatteren tager fat i, hvor vigtig far er, for at pigen udvikler selvtillid, og hvor farlig mor kan være, hvis mor er utilfreds meget eget udseende eller vil være datterens bedste veninde. Eilenberger kommer desuden ind på skadevirkningerne af tidens sundhedstyranni, den seksualiserede omverden og de urealistiske kvindebilleder.

Svagheder ved bogen? Vi hører en del om den gode far, mens billedet af moderen er mere nuanceret, og der findes immervæk fædre, der giver døtre ekstra problemer.

Jeg savner desuden et par andre ting, men de fyldte måske mere i mit liv, end i andres, og måske havde de mere med fortiden at gøre end nutiden.

Måske vil andre opdage noget lignende, og det kan på sin vis være et ekstra udbytte. Under alle omstændigheder postulerer forfatteren heller ikke, at hun kommer hele vejen rundt på de 200 sider.

Mørk og lys

Læs bogen. Den gør ondt, fordi man bliver endnu mere klar over, at piger nu om dage skal manøvrere igennem et farvand med flere skær, end der var tidligere. Men bogen gør også godt, fordi man bliver klar over, at børn er mere robuste, end vi tror. Som de i øvrigt altid har været:-)

“Datterselskabet”
Af Marianne Eilenberger
Gads Forlag
204 sider, 229 kroner

PS: Brug 9 minutter på at se denne video, der har fokus på det kvindebillede, som de unge piger bombarderes med fra medierne. Læg især mærke til pigernes egen reaktion og den unge knægts reaktion.

PPS: Der er mere om forskning vedrørende piger og selvtillid i bogen “Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden?” og den kan downloades gratis her (se link nederst på webside). Har du en iPhone, så download app’en “Bøger by Gyldendal” her og kig så efter Lykkelig-bogen.

Tags: Datterselskabet, Gads Forlag, Marianne Eilenberger, Piger, Pinkificering

Ligestillingsministeriet netop har udsendt et notat om kønsforskelle og motivation inden for natur- og teknik fag til de skoler, der inddrages i den nye kampagne som via praktik skal friste pigerne til utraditionelle valg.

Notatet rummer interessant dansk forskning. Ikke spritny, men lærerigt læsestof for os, der bekymrer sig over danske pigers fravalg.

Det naturlige valg

En meget grundig dækning af både drenge og pigers fravalg af de tekniske og naturvidenskabelige fag kan ses i Cathrine Jespersen Jensens ph.d. afhandling fra 2006 med titlen “Det naturlige valg“. Hendes undersøgelse er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 8.500 unge i alderen 17-25 år.

Læs for eksempel konklusionen, der begynder på side 290. Den viser blandet andet – og ikke så underligt – at hvis forældrene selv har uddannet sig på de “hårde” områder, så er der større chance for, at børnene også gør det.

Uddannelsesbaggrund og selvtillid

Af konklusionen fremgår også følgende:

..at unge fra svage uddannelsesbaggrunde typisk vælger uddannelser med et eksakt indhold, hvilket fx kan være tekniske, sundhedsfaglige og veterinære uddannelser, mens unge fra relativt stærkere uddannelsesbaggrunde oftere vælger humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige uddannelser.

Skribenten påpeger, at selvtillid spiller en stor rolle for valget:

De forskelle i holdninger mv., som især viser sig at have betydning for sandsynligheden for at vælge en teknisk/naturvidenskabelig uddannelser drejer sig fortrinsvis om risikovillighed, bekymring for samfund mv. samt om selvtillid. Dette leder til et billede af, at unge, der vælger kønsatypiske uddannelser, synes at være mere risikovillige samt have en generelt højere selvtillid sammenlignet med unge, der vælger fag i mere traditionel retning.

Pigernes krogede veje

Og så fortæller Cathrine Jespersen Jensen, at drenge, der tager de relevante “hårde” fag på højt niveau, oftest også søger uddannelse på dette område, mens pigernes veje er mere krogede. At de har taget de hårde fag på A-niveau er ingen garanti.

Alt i alt er det også væsentligt at indse, at interessen for og holdningen til disse fag dannes tidligt - i den tidligere grundskolealder eller endnu tidligere. Meget få ændrer holdning i løbet af gymnasietiden.

Den samlede problemstilling beskriver hun således:

Problemstillingen består dels af en aftagende almen interesse for naturvidenskabelige og teknologiske emner – ikke mindst i grundskolen – dels af et vist fravalg af naturvidenskabelige fag på ungdomsuddannelserne, svigtende søgning til visse videregående tekniske og naturvidenskabelige uddannelser samt en generel øget efterspørgsel fra arbejdsmarkedet efter teknisk og naturvidenskabeligt uddannede kandidater

Rigtige piger

I Ligestillingsministeriets notat henvises også til artiklen “Rigtige piger går ikke på
htx, men piger er glade for at gå der”. Bag artiklen står Lars Ulriksen, Institut for Curriculumforskning, DPU og Henriette Lind Holmegaard, Center for Ungdomsforskning, LLD, DPU.

Overskrifter i artiklen giver et godt billede af, hvad det gælder:

• Over halvdelen af de unge i folkeskolen har ikke lyst til at beskæftige sig med fysik/kemi længere
• Biologi, geografi og natur/teknik stiller for lave krav, fysik/kemi for høje
• Undervisningen i naturfag er autoritær, u-sjov og irrelevant
• Elever mister lyst til fysik i gymnasiet, piger mere end drenge
• Kemi har ingen problemer – hverken med tab af engagement eller med kønsforskel
• Drenge og piger er interesserede i forskellige dele af naturfagene

I øvrigt ser drengene mere negativt på pigernes interesse de de hårde fag, end pigerne selv. Hver tredje dreng og hver femte pige er enig i, at ”rigtige piger interesserer sig ikke for teknik- og naturvidenskab”.

Tilføjet kl. 19.35. Der er også mange gode publikationer samt relevant medieomtale om emnet på det norske site naturfagscenteret.no, som Ligestillingsministeriet linker til i sit notat.

Der er f.eks. en guldgrube af en sammenfatning af gammel og helt ny forskning i publikationen “Participation in Science and Technology: Young people’s achievement-related choices in late modern societies”. Gid vi havde haft den til arbejdet med Lykkelig i nørdland-bogen. Letlæseligt er det dog ikke, men det går.

Den moderne tidsånd

Igen ser jeg, at tidsånden spiller en meget stor rolle. I den moderne tidsånd handler det ikke længere om “hvad vil du være, når du bliver stor” – om job og indkomst – men “hvem vil du være”.

Ved valget af uddannelse eller job udtrykker de unge vigtige dele af deres identitet. Det er den, det handler om, at uddannelse ses som et middel til selvrealisering. De unge ønsker et studium, som de kan være passioneret i – noget spændende og berigende. Men identiteten som “scientist” frister de færreste, og kvinder endnu mindre end mænd.

Man kommer også ind på noget, der må vække genlyd herhjemme, hvor vi har så højt et fravalg. I lande, hvor det især handler om gennemsnitskarakteren – at den er ret så afgørende for uddannelsen, man skal ind på – vil nogle unge undlade at satse på de “hårde fag”, idet de forventer at fagene er sværere og at karakteren vil trække gennemsnittet ned.

I konklusionen (side 21 og frem) ses så, hvad der går igen og igen:

Girls tend to have lower expectation of success and perceive a higher cost associated with studying science and mathematics.

Piger er bange for, om de klarer det, og mener, at der skal slides langt mere i de fag, end i dem, de traditionelt foretrækker.

Gad vide, hvordan det står til med pigers selvtillid om 10-20 generationer?

PS: Husk, at Lykkelig-bogen kan downloades gratis her (se link nederst på webside). Har du en iPhone, så download app’en “Bøger by Gyldendal” her og kig så efter Lykkelig i nørdland. Og jovist. Også gratis i den version:-)

Tags: Cathrine Jespersen Jensen, Det naturlige valg, Henriette Lind Holmegaard, Køn, Lars Ulriksen, men piger er glade for at gå her, Rigtige piger går ikke på htx

To ministre, Ingeniørforeningen, Dansk Industri, DTU og Experimentarium satser på at få gjort en forskel. Flere piger skal få lyst til at vælge en uddannelsen inden for naturvidenskab og teknik. Ja, vi har hørt det før, men kampagnen har en duft af praksis også.

Konceptet er, at et antal piger, der går i 8. klasse, først inviteres ind til en praktikmesse på Experimentarium og derefter får de et praktikophold hos en virksomhed.

Jeg har berettet om projektet på min business-blog.

Hvor omfattende projektet bliver, om stort eller småt, fremgår endnu ikke.

I øvrigt er Experimentarium involveret også i et andet projekt lidt i samme boldgade. Der er tale om et EU-projekt med navnet Twist - Towards Women in Science & Tech. Projektet skal skabe mere viden om kvinders rolle og repræsentation inden for disse områder.

Så vidt jeg ved, har EU-bevilget i alt 3 millioner Euro til satsningen, der finder sted i en række lande. Tag et kig på det danske Twist-websted og giv lyd, hvis noget presser på.

PS: Husk, at Lykkelig-bogen kan downloades gratis her (se link nederst på webside). Har du en iPhone, så download app’en “Bøger by Gyldendal” her og kig så efter Lykkelig i nørdland. Og jovist. Også gratis i den version:-)

Tags: DI, DTU, Experimentarium, IDA, Kampagne, Ligestillingsministeriet, Twist, Undervisningsministeriet

Den halve million danskere, der har en iPhone og/eller en iPad, får nu mulighed for enkel og gratis download af bogen “Lykkelig i nørdland – Hvem bygger fremtiden?” via Apples iTunes. Gyldendal fik allerede i februar sin egen app “Bøger by Gyldendal” ind i Apples store appstore, men der skulle lige en opdatering til, for at det også blev muligt med en gratis download.

Lykkelig-bogen er skrevet af mig og en række medforfattere, så den kan pluklæses. Nogle vil måske være mest interesseret i de benspænd, som gør, at danske piger i så ekstrem grad fravælger de matematiktunge fag. For dem vil de mest interessant kapitler nok være følgende: Kapitel 7 “Pigernes eget benspænd og forældrenes”, kapitel 9 “Tidsåndens benspænd & mediernes” samt kapitel 11 “Myter, forskere og lærere bag benspænd”.

Fravalget koster

Pigernes fravalg kan ramme både dem selv og samfundet på pengepungen. Det fortælles blandt andet i kapitel 17 “Kvinder skal leve for færre kroner” og i kapital 14 “Vækst og velfærd truet”.

Til den, der vil skue ud i den fremtid, hvor servicerobotterne begynder at bistå os mere end i dag, hvor det stort set bliver ved robotter til støvsugning og græsslåning, kan anbefales kapitlet “Hjælp mig lige, kære Robot”, hvor Danica Kragic, professor ved Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm, fortæller om sin forskning og håb for især assistance til ældre og handicappede.

Men der er også 11 andre dybt interessante kvinder med forskellige uddannelsesmæssig baggrund, der fortæller om, hvorfor de er “nærmest lykkelige” over at være gået mod strømmen og efterlyser flere kvinder, der tør. Kvinderne slår også et stor streg over påstanden om, at de hårde fag ikke er kreative.

Som det fremgår af kapiteloversigten afsluttes bogen i øvrigt med en slags mandelgavekapitel. Nogen har måske erfaret, at mænd kan blive lidt forskrækkede over kloge kvinder i utraditionelle fag. I kapitlet får du årsagen, men du møder også nogle mænd, der bare elsker kloge kvinder.

Omkring 100.000 iPads i danske hænder

Ifølge it-mediet MacZonen har omkring 400.000 danskere en iPhone, og den kyndige digitale iagttager Jon Lund, oplyser, at der allerede er knap 100.000 iPads i danskernes hænder. Hvor mange af disse, der så også har app’en Bøger by Gyldendal ved jeg ikke, men det er altså den lette vej til den GRATIS download på Apples produkter.

iTunes-løsningen kommer få måneder efter, at Gyldendal åbnede for gratis download af bogen fra eget websted (link i bunden af websiden). Gyldendal har haft godt 2.400 hits på den side.

Tags: Apple, Bogen, Bøger by Gyldendal, Danica Kragic, Gyldendal, iPad, iPhone, iTunes, Robotter