Feed on
Posts
Comments

Helena Meyer, der er en af de 12 portrætterede kvinder i Lykkelig-bogen, fortæller på blogmediet QED om, hvorledes hun har rådgivet en ung kvinde, der var usikker på, om datalogien nu også var noget for hende.

Kvinden, der stod foran et uddannelsesvalg, havde læst portrættet af Helena Meyer, og det var årsagen til at hun tog kontakt.

Den unge kvinde havde fået at vide, at man skulle være computernørd for at gå datalogivejen, men det stemmer ikke, fortæller Helena Meyer, der selv gik til uddannelsen uden nogensinde at have programmeret.

Læs Helena Meyers beretning om hendes virke som mentor, og læs hendes gode råd til andre, som unge måske søger lidt bistand fra, når det gælder om at vælge uddannelse. Datalogi og matematik ER for kreative folk – ikke “kun” for nørder.

Det havde jeg aldrig troet skulle ske. Berkeley University fik i foråret 2013 flere kvinder på sit “introductory computer science course” – altså introducerende datalogi – end mænd. Blot lidt flere, 106 mod 104, men alligevel. Det fremgår af en artikel i San Francisco Cronicle, der også beretter om fremgang på et andet prestigeuniversitet, nemlig Stanford, plus flere andre universiteter.

Alle disse steder har man kigget pensum grundigt igennem pensummet for at få fjernet de ting, der har virket helt afskrækkende på kvinder. Det skal nok blive kritiseret, men der er givet plads til, hvad der i mine øjne virker positivt – nemlig et mere favnende blik på it og konsekvenser samt fokus på samarbejde. På Berkeley forklares det således:

“Berkeley put more emphasis on the impact and relevance of computing in the world, and added pair exercises. Each class begins with a discussion of a recent tech-related news article. Introduction to Symbolic Programming was reborn as Beauty and the Joy of Computing.”

Når man tjekker kurset “Beauty and the Joy of Computing”, ser det også forrygende ud, og at dømme efter de 18 videointerviews, der ligger på siden, vil flere af deltagerne nu gå videre med Computer Science. En går så vidt som at sige, at det er det bedste kursus, hun nogensinde har været på, en anden siger, at kurset fik hende til at forstå, hvordan datalogi har tråde ind over alle hendes store interesser.

Udover at lære at programmere, er der blandt andet følgende på programmet:

“We’ll focus on some of the “Big Ideas” of computing, such as abstraction, design, recursion, concurrency, simulations, and the limits of computation. We’ll show some beautiful applications of computing that have changed the world, talk about the history of computing, and where it will go in the future.”

Umiddelbart kan jeg ikke andet end at forestille mig, at Robert Birgeneau, Chanchellor (øverst ansvarlig) for Berkeley fra 2004-2013 har været en nøgleperson i at få vendt udviklingen. Det gjorde han på det berømte universitet MIT, som jeg fortalte om i en artikel med overskriften “MIT vinder på opgør med kvindefjendtlig struktur”.

Gætter jeg ret, så bør Birgeneau have en plads i ligestillingens Hall of Fame – hvis den fandtes.

Fin service fra Datalogisk Institut ved Købehavns Universitet. En liste over 10 julegaver, der måske kan inspirere piger til at kigge i retning af datalogien og ingeniørfagene, når de bliver lidt ældre.

Listen, der ses HER, er mangfoldig, lige fra noget til de helt små, til det “klassiske” Lego Mindstorm og det nye GoldieBlox. En video om det nye produkt, som man kan konstruere alskens ting med, blev spredt på ingen tid på nettet, men vakte også ballade grundet musikvalget – en parodi på en sang fra Beastie Boys, så vidt jeg forstår.

Hvor er det herligt at se, hvorledes et datalogisk institut skaffer lidt opmærksomhed om, at der altså også findes noget for piger på det område. Og til pigernes fædre, nemlig bogen Geek Dad.

Nu, jeg nævnte GoldieBlox, der er “Toys for Future Engineers”, så skal videon næsten ses. Her synger småpiger om forventningen til at være pink, pretty og prinsesse, men de vil meget mere. Vi mangler bare danske undertekster.

Fordomme holder ved

Det ser stadig sort ud, når der kigges på danske pigers og kvinders interesse for ingeniørfag. Det er konklusionen på en undersøgelse, om IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) har fået gennemført.

1000 15-19 årige er adspurgt, og selv piger, der i gymnasiet er positivt stemt over for fag som matematik og fysik, holder sig tilbage fra at vælge ingeniørfaget som uddannelsesretning.

I fagbladet Ingeniørens artikel om undersøgelsen kan man blandt andet læse følgende:

“Når pigerne fravælger ingeniørvejen, skal det ses i sammenhæng med, at faget stadig er omgærdet af en række fordomme og myter. Halvdelen af de unge kvinder i undersøgelsen tror hverken, at der er meget teamarbejde i ingeniørfaget, eller at ingeniører hjælper andre mennesker”.

Læs hele artiklen, hvor også Henriette Tolstrup Holmegaard, post.doc. fra Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, fortæller som et studie af problemstillingen, som hun har gennemført.

Årets optag på de videregående uddannelser har fået medier til at skrive, at de unge går efter de fornuftige valg, fordi de lyse og lykkelige tider er slut.

Det er også sandt, at der er kommet en lidt større søgning til naturvidenskab/tekniske fag, men procenter kan hurtigt bliver store, når udgangspunktet er relativt lavt.

Men Humaniora, der i årtier har budt på den største arbejdsløshed af alle retninger, hitter stadig stort hos kvinderne. 66 procent af de unge, der blev optaget, er kvinder. i 2007 var kvindernes andel 65 procent.

Interessant er også, at det samlede optag på Humaniora ifølge DI (Dansk Industri) er øget med 7 procent.

Jeg har blogget om udviklingen på min businessblog, Bizzen.

Blot til inspiration, en liste over Women in Computing, taget fra Wikipedia. De trådte stierne, som kan være værd at følge.

Timeline of women in computing:

1842: Ada Lovelace (1815–1852), was an analyst of Charles Babbage’s analytical engine and is often described as the “first computer programmer.” [34]
1893: Henrietta Swan Leavitt joined the Harvard “computers”, a group of women engaged in the production of astronomical data at Harvard. She was instrumental in discovery of the cepheid variable stars, which are evidence for the expansion of the universe.
1926: Grete Hermann published the foundational paper for computerized algebra. It was her doctoral thesis, titled “The Question of Finitely Many Steps in Polynomial Ideal Theory”, and published in Mathematische Annalen.
1940s: American women were recruited to do ballistics calculations and program computers during WWII. Around 1943-1945, these women “computers” used a Differential Analyzer in the basement of the Moore School of Electrical Engineering to speed up their calculations, though the machine required a mechanic to be totally accurate and the women often rechecked the calculations by hand.[35]
1942: Hedy Lamarr (1913–2000), was an actress and the co-inventor of an early form of spread-spectrum broadcasting.
1943: Women worked as WREN Colossus operators during WW2 at Bletchley Park.
1943: The wives of scientists at Los Alamos were first organized as “computers” on the Manhattan Project.
1946: Betty Jennings, Betty Snyder, Fran Bilas, Kay McNulty, Marlyn Wescoff, and Ruth Lichterman were the original programmers of the ENIAC.
1949: Grace Hopper (1906–1992), was a United States Navy officer and the first programmer of the Harvard Mark I, known as the “Mother of COBOL”. She developed the first ever compiler for an electronic computer, known as A-0.
1958: Orbital calculations for the United States’ Explorer 1 satellite were solved by the NASA Jet Propulsion Laboratory’s all-female “computers”, many of whom were recruited out of high school. Mechanical calculators were supplemented with logarithmic calculations performed by hand.[36][37]
1961: Dana Ulery (1938-), was the first female engineer at Jet Propulsion Laboratory, developing real-time tracking systems using a North American Aviation Recomp II, a 40-bit word size computer.
1962: Jean E. Sammet (1928-), developed the FORMAC programming language. She was also the first to write extensively about the history and categorisation of programming languages in 1969, and became the first female president of the Association for Computing Machinery in 1974.
1965: Mary Allen Wilkes was the first person to use a computer in a private home (in 1965) and the first developer of an operating system (LAP) for the first minicomputer (LINC).
1965: Sister Mary Kenneth Keller (1914? – 1985) became the first American woman to earn a PhD in Computer Science in 1965.[38] Her thesis was titled “Inductive Inference on Computer Generated Patterns.”[39]
1970?: Susan Nycum did early computer security and computer law/intellectual property for Datamation.
1972: Adele Goldberg (1945-), was one of the designers and developers of the Smalltalk language.
1972: Karen Spärck Jones (1935–2007), was a pioneer of information retrieval and natural language processing.
1972: Sandy Kurtzig founded ASK Computer Systems, an early Silicon Valley startup.
1973: Lynn Conway (1938-), led the “LSI Systems” group, and co-authored Introduction to VLSI Systems.
1975?: Phyllis Fox worked on the PORT portable mathematical/numerical library.
1978: Sophie Wilson (?), designed the Acorn Microcomputer.
1978: The Association for Women in Computing was founded in Washington, D.C. in 1978.
1979: Carol Shaw (?), was a game designer and programmer for Atari Corp. and Activision.
1980: Carla Meninsky (?), was the game designer and programmer for Atari 2600 games Dodge ‘Em and Warlords.
1982?: Lorinda Cherry worked on the Writers WorkBench (wwb) for Bell Labs.
1983: Janese Swanson (with others) developed the first of the Carmen Sandiego games. She went on to found Girl Tech.
1984: Roberta Williams (1953-), did pioneering work in graphical adventure games for personal computers, particularly the King’s Quest series.
1984: Susan Kare (1954-), created the icons and many of the interface elements for the original Apple Macintosh in the 1980s, and was an original employee of NeXT, working as the Creative Director.
1985: Radia Perlman (1951-), invented the Spanning Tree Protocol. She has done extensive and innovative research, particularly on encryption and networking. She received the USENIX Lifetime Achievement Award in 2007, among numerous others.
1985: Irma Wyman (~1927-), was the first Honeywell CIO.
1986: Hannah Smith was the “Girlie tipster” for CRASH (magazine).
1988: Éva Tardos (1957-), was the recipient of the Fulkerson Prize for her research on design and analysis of algorithms.
1989: Frances E. Allen (1932-), became the first female IBM Fellow in 1989. In 2006 she became the first female recipient of the ACM’s Turing Award.
1993: Shafi Goldwasser (1958-), a theoretical computer scientist, was a two-time recipient of the Gödel Prize for research on complexity theory, cryptography and computational number theory, and the invention of zero-knowledge proofs.
1993: Barbara Liskov, together with Jeannette Wing, developed the Liskov substitution principle. Liskov was also the winner of the Turing Prize in 2008.
1994: Sally Floyd (~1953-), is most renowned for her work on Transmission Control Protocol.
1996: Xiaoyuan Tu (1967-), was the first female recipient of the ACM’s Doctoral Dissertation Award.[40]
1997: Anita Borg (1949–2003), was the founding director of the Institute for Women and Technology (IWT).
1999: Marissa Mayer (1975-), was the first female engineer hired at Google, and was later named Vice President of Search Product and User Experience.
2001: Audrey Tang (1981-), was the initiator and leader of the Pugs project.
2003: Ellen Spertus earned a PhD in Electrical Engineering and Computer Science from MIT in 1998 with the notable thesis “ParaSite: Mining the structural information on the World-Wide Web.”
2004: Jeri Ellsworth (1974-), was a self-taught computer chip designer and creator of the C64 Direct-to-TV.
2005: Mary Lou Jepsen (1965-), was the founder and chief technology officer of One Laptop Per Child (OLPC), and the founder of Pixel Qi.
2006: Maria Klawe (1951-), was the first woman to become President of Harvey Mudd College since its founding in 1955 and was ACM president from 2002 until 2004.

Vil du vide mere om disse kvinder, så har Wikipedia links videre til alle.

En enkelt mail fra en kvindelig ingeniør bosat i Belgien til 100 andre har udviklet sig til en bred frivillig organisation, der giver piger større appetit på naturvidenskab og teknologi. Organisationen hedder Greenlight for Girls, og dens første arrangement på dansk jord finder sted i Odense på lørdag. Hvor det glæder mig at se, at alle 60 pladser er booket.

Greenlight, stiftet af Melissa Rancourt, har fokus på piger i alderen 11-15 år. Godt det starter så tidligt, for, som dokumenteret i Lykkelig-projektet, synes toget jo at være kørt for de danske piger, når de er fyldt 15.

Vil man følge den danske del af initiativet, så kig for eksempel med via Twitter .

På dagen selve dagen er der workshops, og to interessante kvinder holder desuden indlæg (også for pigernes forældre:-), nemlig Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Instituttet, samt Mette H. Hansen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik – Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning.

Via Greenlights blog kan man se, at organisationen har vakt interesse både politisk og i de anerkendte techkredse. For eksempel har den kendte Oscon-konference (Open Source konference arrangeret af O’Reilly) åbnet dørene for, at 40 piger i løbet af to dage kan stifte nærmere bekendtskab med at kode og med robotter.

Partnere og sponsorer for Odensearrangementet er: LEGO Education, USWCF, Odense Katedralskole, The Discovery Channel og Biotech Research and Innovation Center – BRIC, Københavns Universitet.

Jeg er lidt beklemt over, at jeg får skrevet om initiativet nu, men jeg krydser fingre for, at det udvikler sig så meget mere levedygtigt, end de mange andre initiativer med fokus på piger har været. Der er også stærke kræfter bag.

Og så håber jeg, at det danske Greenlight-arrangører fortælle forældre og piger, at hvis arrangementet har pirret nysgerrigheden, så de vil vide mere, kan de downloade den mest relevante danske bog om emnet gratis. Det er “vores” bog “Lykkelig i nørdland – Hvem bygger fremtiden?”. Blandt de interviewede er netop Anja C. Andersen.

Bogen fortæller jo også, hvorfor piger har så stor en tendens til at vælge disse fag fra samt hvilke konsekvenser det har for dem og samfundet. Og så rummer bogen naturligvis også en masse om, hvor spændende et område, som naturvidenskab og teknologi er for alle, piger som drenge. Det er fag, man kan gøre en stor forskel med.

Tjek højre spalte foroven for vejledning for gratis download, men hvis man vil have en “rigtig” bog, så kan den købes via boghandleren eller lånes på biblioteket. Forlaget er Gyldendal Business.

Endnu en undersøgelse dokumenterer eksistensen af fordommen, der går på, at piger ikke er så gode til matematik som drenge. Heller ikke selv om de er det. Denne gang gælder det desværre matematiklærere, altså dem, der i høj grad kan gøre en forskel på, om piger opgiver eller kryr på med matematikken og andre “hårde” fag.

Den aktuelle undersøgelse handler udelukkende om den hvide mand og kvinde. Videnskab.dk skriver her om undersøgelsen, der er foretaget af et forskerhold.

Holdet har analyseret data indsamlet som en del af National Educational Longitudinal Study of af 2002, og bag det står det amerikanske National Center for Education Statistics. Videnskab.dk citerer en artikel på Life Science.

Under arbejdet med lykkelig-projektet er vi stødt på flere eksempler på, at heller ikke danske matematiklærere er fordomsfri, hverken i folkeskolen eller gymnasiet. Men forskning viser jo også, at har en lærer høj forventning til, at man kan klare noget, klarer man mere. I modsat tilfælde opgiver man hurtigere.

Hvor kunne det være rart, om nogen foretog en undersøgelse om det er en udbredt tendens i Danmark eller blot en sjælden foreteelse. En sort på hvid dokumentation er nok det eneste, der kan gøre lærere, elever og forældre bevidste om den ubeviste kønsdiskrimination.

Det er jo interessant at se, at i flere lande er pigerne gennemsnitligt bedre end drenge. Sverige er et af eksemplerne derpå. Der er så tal for, at blandt de allerdygtigste dominerer drenge stort. Men også helt i toppen har pigerne i visse lande vippet drengene af tronen.

Oy, hvilken glæde at læse, at professor i nanoteknologi Anja Boisen igen har fået en af de store priser for sin forskning. Jer, der har læst Lykkelig-bogen, har for længst stiftet nærmere bekendtskab med Anja Boisen, idet hun er en af de 12 seje kvinder, der er portrætteret.

Læs mere på min blog Bizzen på Berlingske Business.

Denne blog handler som bekendt om at vise piger og kvinder, at der kan være en god fremtid i at søge hen mod mandedominerede områder (ingeniørfag, datalogi, matematik m.v.). Men man kan dog møde en sexisme, man ikke er forberedt på, og tro, at den er personlig rettet. Don’t worry. Den handler “blot” om kønnet, og det fortælles i en artikel med overskriften “How the sex bias prevails”. Altså, hvorledes der stadig kan herske kønsbestemte fordomme.

I artiklen fortæller en mandlig akademiker og en kvindelig om, hvad følgen blev af, at de var, hvad der kaldes transgender og skiftede køn. Kvinden, der blev til mand, fik mere respekt, og det modsatte hændte for manden, der blev til kvinde. Artiklen, der er et uddrag af bogen The Hidden Brain, viser, at selv på de allerbedste universiteter betyder det noget, om man hedder Ben eller Barbara.

Artiklen indledes imidertid med, hvorledes endnu et forskningsprojekt dokumenterer, at en mand bedømmes mere positivt end en kvinde. Her var der tale om at beskrive egenskaberne hos to chefer, “Andrea” og “James”, ved brug af nøjagtig samme ord. 3/4 af deltagerne mente efterfølgende, at James var et mere tiltalende menneske (likeable) end Andrea.

Som nævnt i artiklen, er det spøjst, at selv om forskning på forskning afslører de ubevidste fordomme, så står myten i Vesten om, at kønsdiskrimination for længst er udryddet, stadig klippefast. Myten er også levedygtig i en pæn del af den danske debat og kraftigt markedsført over de seneste år.

Men stol på forskningen, og tag det ikke personligt, hvis det rammer dig. Det fortæller nemlig allermest om afsenderen:-)

Older Posts »