For flere kvinder i IT og naturvidenskab
Oct 30th, 2007 by Dorte Toft
Nærmest lykkelig i nørdland vil byde på interviews med rollemodeller, kode-queens, forskerspirepiger, astronomidronninger, nanotechdivaer og andre kvindelige tech/natnørder. Berømte og ukendte, yngre og ældre vil fortælle, hvordan de første gang fattede interesse for IT, naturvidenskab eller teknik og om omverdenens reaktion.
De vil fortælle, hvilke glæder det giver dem og hvilke frustrationer. De vil komme ind på det at være nørd og kvinde, og måske om bevidst og ubevidst kønsdiskrimination på vejen. Der vil være tal, statistik og forskning. Erfaringer fra lande som Italien, Spanien, Kina og Japan, hvor der er masser af kvinder inden for IT og naturvidenskab, bevidner, at danske piger og kvinders fravalg af fagene ikke er en naturlov.
Nærmest lykkelig i Nørdland vil pirke til fordomme og gøre op med vanetænkning omkring kvinder og IT og naturvidenskab. Den vil være et wake up call til alle de, der påvirker unge piger og kvinders valg af uddannelse og karriere: Uddannelsesinstitutionerne, forældre, lærer og uddannelsesvejledere, der skal åbne øjnene for de spændende arbejdsopgaver, som findes inden for naturvidenskab og teknik.
Bogen vil berette om, at de vil blive feteret, fordi der er – og der vil altid være – en stor efterspørgsel efter deres kompetencer. Derfor vil de også kunne opnå lønninger, der ligger langt over, hvad deres veninder med de klassiske valg får. Ligeledes står de langt stærkere, når det gælder om selv at kunne bestemme arbejdsbetingelser.
Soundbytes og korte videobidder fra forskellige interviews vil blive lagt ud her på sitet.
Vi har brug for DIN hjælp!

Har du selv en spændende historie at fortælle, eller kender du en kvinde, der har en spændende historie at fortælle, så skriv til os på lykkeliginoerdland@gmail.com. Byd også ind med dine ideer til indhold, samarbejde og form. Klik blot på “comments” eller send os en mail.
Vi vil desuden gerne i kontakt med potentielle sponsorer og samarbejdspartnere. Ring eller skriv til os.
Lad os løfte i flok for at påvirke motivationen hos de unge piger 🙂
Watch this space!
Sikke en spændende bog. Glæder mig til at læse den!
I har sikkert allerede tænkt på hende, men just in case, I ikke har, så vil jeg foreslå jer astronom Anja C. Andersen. Hun er superdygtig, samtidig en god formidler, og hun er et glimrende forbillede for kvinder med naturvidenskabelig interesse.
Tak for et super forslag. Vi har bestemt Anja C Andersen i kiggerten! Hun er en stjernerollemodel 😉 Vi er glade for alle forslag, så hvis du falder over andre spændende kvinder, må du endelig komme med dem.
Annette
Det er spændende generelt, hvorfor er hunkønnet mindre interesseret nørdfagene?
Der er 4 kraftige påvirkere, og det er medierne, venner, skole og familie. Nogen af de kraftige påvirkere er skole og familie, Efter min mening skal interessen fanges helt nede i grundskolen, men har vi lærere til det? Efter min opfattelse har vi ikke et lærekorps der rustet til at gøre eleverne interesseret. Hvis lærerne ikke kan, så skal familien, men har vi familier til det? Og de samme spørgsmål kunne stilles til medierne.
Det er ikke et nationalt problem, for her i Sverige hvor jeg bor er forholdene de samme.
Og al ros til jer som vil tage emnet op .
Jah, endelig nogen der vil skrive om den beruselse, man kan føle, når man er på nettet.
forslag:husk at bruge Lisbet Klastrup, som jeg synes er et glimrende eksempel på fag , formidling og entusiasme.
Abelone
Et forslag til en fantastisk kvinde:
Til it-camp for piger i Århus havde vi besøg af Anna-Lis Berg fra IBM, som lige nu sidder i Indien med et outsourcet projekt og har en spændende tilgang til it-branchen.
Hun er et godt eksempel på eventyr og kringlede veje til it.
Kære Therese, kære Abelone
Tak for gode forslag! Dem noterer vi straks.
Og tak Abelone for omtale af Lykkelig i nørdland på din blog 😉 Super.
Dejligt at du foreslår dig selv. Du er noteret. Vi satser i øvrigt hårdt på i at have yngre og ældre med i bogen.
Annette K
PS