Felthåndbog i nørder
Feb 18th, 2008 by Dorte Toft
“Glemmer du dig selv, når du fordyber dig i din interesse?”
“Tror du at folk kan være smukke og intelligente samtidig?”
“Er du så glad for præcision, at et korrekt svar er en æstetisk oplevelse?”
Hvis du kan svare “ja” på disse spørgsmål og syv andre er du måske nørd. Alle spørgsmålene ligger på den amerikanske psykolog David Andereggs hjemmeside.
Anderegg har netop udgivet bogen Nerds: Who They Are and Why We Need More of Them. Her forsøger han at finde ud af, hvorfor børn (og deres forældre) er så bange for at være nørdede? Og hvad omkostinger er for det amerikanske samfund. For ligesom i Danmark er der også hårdt brug for kvinder og mænd med gode hjerner og tekniske, it og naturvidenskabelige uddannelser. Der er masser af presserende problemstillinger at tage fat i fra kryptering til klima, fra brobyggeri til biotek. Anderegg punkterer stereotyperne bag de gængse opfattelser af “nørden”.