Pøj, pøj til videnskab.dk
Apr 2nd, 2008 by Dorte Toft
Der vil snart blive pirket alvorligt ved interessen for forskning og videnskab, og heldigvis med de unge som den primære målgruppe. En gang i denne måned åbner nyhedsstedet videnskab.dk, hvis redaktion består af fem egne journalister og to journalister fra Experimentariums nyhedsafdeling.
Chefredaktør er Vibeke Hjortlund, journalist og med en Master i International Affairs fra Columbia University i New York. Hun allerede har et par netbaserede successer i baggagen. Først fik hun samlet en overmåde kompentent og velskrivende bloggergruppe, mens hun var chefredaktør for it-mediet Version2 fra Ingeniørens mediehus, og dernæst også gjort Version2.dk til platform for faglige debatter inden for en lang række teknologioråder.
Den nytænkning og det slid, som gjorde, at Version2 gav alle andre baghjul på disse områder, vil garanteret også gøre videnskab.dk til et sted, man bør holde øje med – uanset alder.
Disclaimer:-) Vibeke Hjortlund er en skattet ven, som jeg også kender som kollega gennem mange år.
Jeg har selv kun oplevet Vibeke fra version2-verdenen, men jeg har bestemt en opfattelse af hende som yderst kompetent og derudover et spændende menneske at snakke med.
Held og lykke til Vibeke – det lyder som et fantastisk projekt.