Jakob Langes utopi realiseret
May 11th, 2008 by Dorte Toft
Vores medieprojekt er oppe mod hård odds, lige som andre projekter, der skal få unge til at åbne sindet for de “hårde” uddannelser. Der er fri bane for latterliggørelse, hån og forvrænget virkelighedsopfattelse af de fag og deres mennesker, mens de humanistiske og de samfundsvidenskabelige fag har en kolossal opbakning blandt opinionsdannere.
Skævvridningen kaldes Jakob Lange-syndromet, navngivet således, fordi den kendte mand, der har fast spalteplads i Politiken og som er den mest citerede “ekspert”, hvad angår råd til unge om valg af uddannelse, konsekvent siger, at man skal vælge med hjertet, hvorefter han på alskens inddirekte måder fortæller, at har man hjerte, kan man næsten kun fravælge de hårde fag. Jakob Lange cand. phil. i samfundsfag og studiechef Københavns Universitet.
Her er et eksempel på hans udtryksmåde: ”Jeg tror, at en lykkelig og omstillingsparat arkæolog har større chancer her i livet end en dårlig ingeniør”.
Tiden er med Jakob Lange. Alle kan komme i arbejde. I Berlingske Tidende i går kunne man således læse, at fire ud af ti stillinger besættes af folk uden de fornødne kvalifikationer. Arbejdspladserne må sætte ind med den fornødne efteruddannelse, skriver Berlingske¨under overskriften “Desperat jagt på nye medarbejdere”.
Men der er jo er områder, hvor det ikke batter. Det er jo ikke sikkert, at den arbejdsløse slagter kan omskoles til kirurg, ej heller at den arbejdsløse arkæolog kan få lært sig, hvilken belastning en brokonstruktion udsættes for. Derfor er der også virksomheder, der må sige nej tak til ordrer, og hospitaler, der må lukke sengeafsnit.
Avisen Politiken er en medvirkende årsag til, at jeg “fatter pennen” nu, i stedet for som planlagt, at vente med at belyse konsekvenserne af Jakob Lange-syndromet i bogen, der er i medieprojektets center.
Avisen, der har flere læsere i skole- og universitetskredse end nogen anden, muntrer sig med at sætte ordet “Nørder – Ingeniører” i toppen på en hadeliste. O.k. Det er jo blot en liste i tillægget “I Byen”. Nærmest for sjov, ikke?
Tag et kig på den blogdebat, der er her på Ingeniøren og se, om det opleves som uskyldigt. Jeg selv ser det som ud af alt for mange dråber, der udhuler stenen.
Weekendavisen, der ellers tager naturvidenskab alvorligt, omend ingeniørdiscipliner og datalogi ignoreres, sømmede for nogen tid siden Jakob Lange-syndromet fast med nitommer søm på lederplads. Hovedbudskabet var et hurra hurra. Alle humanister får nu job, fordi erhvervslivet omsider er kommet til fornuft! I virksomhederne har man erkendt, at vil man være en dygtig virksomhed, en der er præget af dyb viden, dannelse og evne til at gebærde sig, så er folk med humanistisk uddannelse den rette løsning, og pyt være med, om det så er arkæologi eller litteratur, den pågældende kommer med, for man kan jo hurtigt tilegne sig, hvad der måtte mangle. Fagfolkene kan hurtigt sætte humanisterne ind i det mere faglige, kunne man læse, mens det vist næppe var muligt at lære fagfolkene om, hvorledes man er dannet, går i dybden med viden etc. etc.
Lederen lænede sig op af tal fra Dansk Magisterforening, der selv udsender en pressemeddelelse med følgende overskrift: “Det private erhvervsliv gafler humanister som aldrig før”.
Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening, udtrykker det således:
”Det private erhvervsliv ønsker i dag at hyre medarbejdere, der kan analysere kompliceret stof og som har evnen til selvstændig tænkning. Alt det kan humanisterne, og det er derfor lykkedes dem at blive interessante for arbejdsgivere på andre felter end de gængse.
Der er ingen tvivl om, at humanister kan bidrage på visse felter i erhvervslivet, men måske ville det være klog også at lære dem lidt om tal og om årsager og sammenhæng. Måske kan en medvirkende forklaring på, at “erhvervslivet gafler humanister til sig” være, at markedet er uhyggeligt tømt for alle dem med den rette uddannelse.
Hvis recessionen kommer, får vi at se, om humanisterne er blevet så uundværlige på alle de poster, de ikke er uddannede til, som hævdes. At påstå, at det er en ubetinget succes, holder ikke. For netop fra erhvervslivet hører man betegnelsen “cand. i ro og mag”. Det hænder, at frustrationerne blusser op, når den ene part mener, at det er processen og diskussionen, der er det vigtigste, og den anden part mener, at det er at nå målet til tiden.
Dermed ikke være sagt, at ingeniører, dataloger, fysikere, matematiker med videre alle er helstøbte mennesker – at de bør foretrækkes. Ligesom i alle livets forhold er der store fordele ved diversitet. Jeg ville bare ønske, at “eksperter”, journalister, lektorer med flere ville holde op med at nedgøre eller ignorere de mennesker, som i allerhøjeste grad bidrager til, at Danmark overhovedet har noget at eksportere. Enig eller uenig?
Tilføjelse kl. 18.20: Mere om holdningen til naturvidenskab:
- Danmarks 15-årige piger synes dårligere om de naturvidenskabelige fag i skolen end piger og drenge fra 31 andre lande. Mere om undersøgelsen her.
- Knap 200 ud af landets nye 3000 lærerstuderende har valgt naturfag som liniefag. Læs mere her.
- De danske folkeskoleelevers opfattelse af naturvidenskabens værdi er den mindst positive blandt alle de 57 deltagende lande (i PISA-undersøgelsen): Kilde Berlingske, december 2007. ”
[...] om emnet under mit medieprojekt “Nærmest lykkelig i nørdland” under overskriften “Jakob Langes utopi er realiseret”. Her spanker jeg Politiken, Weekendavisen og mange [...]
Tror desværre ikke dette holdningsproblem forsvinder lige med det samme – Mediernes og politikernes populistiske tilgang til samfundets uddannelses problemer og fokusering på enkeltsager giver en skævfordeling af eksponeringen af de forskellige uddannelsesområder. Dette skyldes, ifølge min overbevisning, at det er nemmere at ”sælge” humanister i medierne da deres problemstillinger ofte er mere spiselige for folket end komplekse naturvidenskabelige teknologier, som kun nørder (alias person med store naturvidenskabelige kompetencer…) får noget ud af. I øvrigt mener jeg også at image problemet allerede skabes i folkeskolen og gymnasierne med ”nørdede” lærer/undervisere i de naturvidenskabelige fag – måske et charmekursus for naturvidenskabelige undervisere er vejen frem?!? Nok ikke Haarder der skal stå i spidsen for den….
Charmekursus rækker nok ikke efter de 20-30 år, som nedturen har kørt:-)
Interessant indlæg og tankevækkende. Faktisk havde jeg den modsatte opfattelse, sådan som regeringen stormer frem med at fremme de naturvidenskabelige fag. Ja, sådan ser det ud fra humanistens synspunkt.
Min opfattelse er nærmest den modsatte og jeg har aldrig følt mig priviligeret som humanist, heller ikke de af mine venner, som er det. Humanister er jo bare sådan nogle som diskuterer og diskuterer, vender og drejer og aldrig har en færdig løsning.I virkeligheden er det jo den gamle diskussion, facts eller diskussion.
Som humanist på en naturvidenskabelig uddannelsesinstitution har jeg lært meget om, hvor forskellige vores uddannelser er og vi joker tit om, hvor katastrofalt det ville være at få en humanist ind i laboratoriet – hun ville jo aldrig følge “opskriften” med de nøjagtige mål og højst sandsynligt skabe en eksplosion! Men samtidig supplerer vi hinanden og det er da godt.
Farmaceutisk Fakultet har et tæt samarbejde med industrien, som de humanistiske fag helt klart kunne lære noget af, for det er nok en af de største hager ved det at være humanist – miljøet lider af industri- og erhvervslivsforskrækkelse.
Til min store glæde så jeg i dag, at de på LIFE har en forskningsgruppe som forsker i fødevaresociologi (Institut for Human Ernæring). Her sidder sociologer og historikere sammen og forsker i et naturvidenskabeligt miljø. Personligt synes jeg det ville være dejligt med mere af den slags. Vi kan jo hver i sær noget samfundsnyttigt, så hvorfor ikke udnytte det sammen.
Jovist regeringen snakker og snakker, og det samme har man gjort i Ingeniørforeningen, hos DI, hos Dansk IT, hos IT-Branchen etc. etc. Og lige lidt nytter det, for hvad der har status hos de unge og i medier er kultur og samfundsforhold. For en uges tid siden kunne jeg i en uddannelsesavis fra Berlingske/Urban læse, hvilke job der er allermest prestige i for de unge:
1. Skuespiller.
2. Forfatter.
3. Filosof.
4. Journalist.
5. Film og teaterinstruktør.
Vores medieprojekt blander sig nu i koret, der har talt for døve øren. Vi forsøger så at råbe de unges pigers forældre op – og de andre voksne, der påvirker pigerne, når det svære valg af uddannelse skal ske.
Dorte
Der skal ikke herske tvivl om, at jeg sætter stor pris på jeres projekt. Dog tror jeg, at I udover medierne også er oppe i mod de uudtalte forventninger, der er til de helt små piger om ikke at interessere sig for teknik og andre “drenge” ting. Det er en meget større “trussel” end, hvem der er mediernes darling. Du nævner selv de voksne, der påvirker pigerne i deres uddannelsesvalg, men påvirkningen skal ske meget tidligere.
Og, at nutidens unge drømmer om en karriere indenfor de kreative fag, vil jeg tage med et gran salt. For de fleste vil det være rene drømme.
God vind med projektet – jeg håber det lykkes jer at vende statistikken.
[...] “Nærmest lykkelig i nørdland” (om pigers fravalg af de hårde fag) har jeg tidligere skrevet om, at tidsånden ligger meget tæt op ad [...]