Må på ingeniørrov i udlandet
May 16th, 2008 by Dorte Toft
Godt hver tredje leder blandt ingeniører ansætter medarbejdere for udlandet, og i høj grad fordi der ingen er at få herhjemme. Det viser en undersøgelse, som Ingeniøren fortæller om her.
Og udlændinge er interesseret, lyder tilbagemeldingen fra ingeniørfirmaer. Fra Cowi lyder meldingen for eksempel således:
»Vi har mange [ansøgere] fra EU-landene. For eksempel ser kvinder fra Sydeuropa gode karrieremuligheder i Nordeuropa, hvor de italienske kvinder opnår ligestilling og hurtigere får et meningsfyldt arbejde. Og det er jo netop forandringsparate medarbejdere, vi søger«.
Men undersøgelsen, som IDA – Ingeniørforeningen – står bag, viser også, at mange af de tilrejsende ikke trives helt godt, og det skyldes blandt andet skatteniveauet, samt at vi danskere ikke er særligt åbne mod fremmede.
Arbejdsløsheden blandt danske ingeniører er nede på 0,9 procent, hvilket i praksis betyder, at der ingen arbejdsløshed er. Så her står vi med et gratis uddannelsessystem, nul arbejdsløshed, høje lønninger, stillinger med indbygget ligestilling, og med alt for få danske kvinder gider ofre den karrieremulighed en tanke. Til gengæld har vi så muligheden for at tappe andre lande for den arbejdsstyrke, som de nok kommer til at savne. Og dem, vi plukker, savner ofte deres hjemland. Globaliseringens glæder og sorger.