Nærmest Lykkelig I Nørdland

En artikel i The Boston Globe påpeger, at den store skævhed i kønsfordelingen inden for teknologi og naturvidenskab skyldes primært én ting: Kvinder fravælger det simpelthen – ikke fordi de mangler flair for det – men fordi andre fag virker mere tiltrækkende på dem.

Artiklen bygger på flere undersøgelser. Den mest omfattende er foretaget af Camilla Persson Benbow og David Lubinski fra Vanderbilt Universitet i Nashville. De har fulgt 5000 teenagere med specielt gode evner inden for matematik. De har undersøgt både deres uddannelses- og karriereforløb gennem de sidste 30 år. Undersøgelsen viser, at de to køn får nogenlunde de samme karakterer, men så stopper lighederne også.

• Kvinder med gode matematiske evner har ofte også gode kommunikative evner.
• Mænd med gode matematiske evner har derimod ofte ikke de samme kommunikative egenskaber.
• Kvinder vælger primært en karriere inden for medicin, biologi eller humaniora.
• Mænd vælger typisk en karriere inden for fysik eller ingeniørfaget.
• Kvinder foretrækker at arbejde med mennesker.
• Mænd vil helst arbejde med maskiner.
• Kvinder vælger helst ”bløde” fag, hvor et år eller to på barsel ikke i samme grad betyder, at de kommer helt bag af dansen rent fagligt og dermed karrieremæssigt.

Kvinder har altså i realiteten tit en bredere palet af karrieremuligheder end mænd. De kan højere grad vælge og vrage – og så er det ofte de tekniske job, de vrager.

Væk med nørd-image

Jeg synes, det er helt ok, at kvinder bruger muligheden for at vælge en anden type job. Men det er vigtigt, at kvinder får et mere nuanceret og sandfærdigt billede af den tekniske verden. Ellers vælger kvinder den fra uden at vide, hvad de rent faktisk vælger fra.

De ’hårde’ jobs ikke bare handler om maskiner og mørke kældre, men i høj grad også handler om mennesker. Men de nørdede jobs har et forældet image, der skal støves af.

Meget teknologi bliver i dag udviklet i tæt samarbejde med brugerne. Det nytter ikke noget, at it-specialisterne ikke kan tale med sygeplejerskerne på sygehuset, når nye systemer skal udvikles. Det er brugerne, der har behovene, og det er i samarbejdet med dem, at de bedste løsninger opstår. Det har it-branchen erkendt. Nu mangler vi så, at langt flere kvinder også erkender, at der i ”nørdland” er rig mulighed for at trække både på deres kommunikative og matematiske evner.

Medierne skal påvirkes

Medierne – og dermed også mig selv, da jeg tidligere arbejdede som journalist på Computerworld – er ikke uden skyld i det image, der er omkring de naturvidenskabelige fag. For eksempel når de bringer reportager fra maraton-spilarrangementer, hvor unge teenagedrenge sidder og sveder i et inferno af computerspil, cola og pizzabakker.

Teknologibranchen og medierne kunne begge gøre et større stykke arbejde for at vise, hvor mange døre for eksempel en ingeniør- eller dataloguddannelse åbner. It og højteknologi er meget brede fag, og indgår efterhånden overalt i samfundet, erhvervslivet og dagligdagen – lige fra landbrug til bilindustrien. Hvis kvinderne ønsker at bruge alle deres kompetencer hver dag – både de matematiske og kommunikative, så er en karriere inden for naturvidenskab, it- eller ingeniørfaget vejen frem.

Artiklen fra Boston Globe: http://www.boston.com/bostonglobe/ideas/articles/2008/05/18/the_freedom_to_say_no/?page=full