Nærmest Lykkelig I Nørdland

Gider de danske fysikere/astrofysikere af hunkøn ikke universiteterne som arbejdsplads, eller er det omvendt? Uanset svaret står det skralt til i Danmark. På landsplan findes for eksempel kun 1 fysikprofessor af hunkøn, svarende til en andel på 3 procent, mens Finland kan stille med 9 professorer, Estland med 10, Polen med 13 og Italien med 23. På lektorniveau er der kun 10 danske kvinder, og alt i alt ligger Danmark i bundfeltet, når der ses på situationen i USA og Europa.

Emnet blev debateret på en konference, der fandt sted fredag og lørdag på DPU (Danmarks Pædagogiske Universitetskole). Konferencen indgik i et EU-forskningsprojekt ved navn Upgem – Understanding the Puzzles in the Gendered European Map. Forskere fra humaniora og samfundsvidenskab har sat lup på, hvorfor mænd og kvinder i fem europæiske lande bliver eller forlader fysikinstitutterne. Fagdisciplinen tages som en indikator af forholdene alt i alt inden for naturvidenskab.

Kvinderne siver

Vi hørte blandt andet, at kvinderne kan ikke få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. Forklaringen er populær, når der tales om, hvorfor kvinderne “siver” fra stillinger og forskning på de naturvidenskabelige fakulteter, men den holder ikke. Helt afgørende er forholdene arbejdspladsen. Alligevel synes der at være en tendens til, at også forskere, der ser nærmere på udsivningen, lægger for meget vægt på problemer med arbejdsliv/privatliv-balancen.

Skævvridningen blev påpeget af en tilhører, Kamma Langberg, seniorforsker ved Dansk Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet. Hun henviste blandt andet til en dansk undersøgelse, der viste arbejdsliv/privatliv-balancen slet ikke hørte til blandt de største problemer. Det er kulturen på universitetet, det er galt med. Hendes holdning blev bakket op fra svensk side.

Jeg havde desværre ikke tid til at få flere informationer fra Kamma Langberg, men hvad hun sagde, ringede en klokke. I efteråret, hvor jeg i Ingeniørens it-medie Version2 berettede om, hvorledes berømte MIT ved Boston havde vundet stort ved at opgør med den ubevidste kønsdiskrimination, kontaktede jeg også lige det danske sidestykke, Danmarks Tekniske Universitet.

Nul kønsdistrimination i DK

“Vi har ingen kønsdiskrimination. Vi er jo en del af akademia. Det er fakta om præstationer, der udelukkende tæller for ansættelse og forfremmelse.” Sådan løs essensen af tilbagemeldingen fra prorektor Knut Conradsen.

Netop den argumentation blev på Upgem-konferencen trukket frem som den bekvemme, og ofte ledsaget af en kluklatter. Holdningen var, at universitetsmiljøet er nøjagtig lige så ubevidst kønsdikriminerende, hvis ikke mere end erhvervslivet. Men det er såmænd ikke længere siden, at jeg også hørte “den bekvemme” argumentation fra en direktør i erhvervslivet.

Sexual harassment

Materialet indeholdt en meget overraskende konstatering vedrørende Danmark. Interviewede kvindelige fysikere fra Danmark var dem, der i største omfang svarede ja, til at de på universitetet som arbejdsplads blev udsat for “sexual harassment” – nedladende kommentarer med videre.

PS: Til dem, der synes, at kønsrepræsentationen på fakultetsniveau må være en ligegyldig faktor, idet kompetence er afgørende, må tilføjes, at de kvindelige studerende trives bedre på et studie, når der er et vist mål af “rollemodeller” af eget køn at spejle sig i. Det er dokumenteret på forskellig vis via forskning. Og netop på fysik kniber det i forvejen med at tiltrække nok kvindelige studerende i Danmark.

Tags: Add new tag, DTU, Fysikere, Upgem