Hanbavianernes brølen tiltager
Jul 7th, 2008 by Dorte Toft
Nyheden om, at omkring 35 pct. af de kvindelige ingeniører i forskerstillinger, regner med at forlade universitetsverdenen inden for de næste par år, med modtaget nærmest med jubel blandt visse mænd. “Hvad sagde vi? Det er jo kvinderne selv, der ikke vil være med”, lød det fra folk som Lars Hedegaard, en af Berlingskes gamle gnavne mænd, der skriver under “Groft sagt”.
Den midaldrene chefredaktøren for netavisen 180grader, Ole Birk Olesen, ytrer sig i samme retning. Han indleder sin dækning af nyheden således:
Diskrimination mod kvinder har – også – fået skylden for, at der ikke er så mange kvindelige forskere. Men en ny undersøgelse, som Ingeniørforeningen har foretaget blandt sine 1.800 universitetsansatte medlemmer, tyder på, at det i virkeligheden er kvinderne selv, der fravælger karrieren som forsker.
De to mænd ignorer gladeligt, at 23 procent af de forskningsansatte ingeniørmænd også overvejer at forlade universitet, selv om tallet kun står et par linjer længere ned i pressemeddelelsen fra Ingeniørforeningen.
Tænk hvis disse markante borgerlige debattører havde tænkt udover egne kæpheste. Der synes da at være behov for at påpege, at arbejdsbetingelser og -miljø på universiteterne må være utilfredsstillende, siden så mange kvinder og mænd overvejer at skride, men måske tæller universiteternes skæbne ikke for de to mænd.
Et par mere opmærksomme mennesker havde måske også bekymret sig over følgerne, for der er en sammenhæng mellem få kvindelige fakultetsmedlemmer, og fakultets evne til at tiltrække kvindelige studerende. Måske vil de to debattører nøjes med mandlige ingeniører og dataloger med videre, men problemet er, at rekrutteringsgrundlaget er skrumpet. I dag udgør kvinderne 60 procent af elevtallet i gymnasiet, og deres fravalg af de “hårde” fag har internationalt set rekordagtig størrelse. Men måske tæller dansk industris alvorlige mangel på ingeniører og dataloger heller ikke de to mænd.
Tilføjelse kl. 13.20. Godt nyt fra DTU. Antallet af unge, der søger ind er steget med 7 procent, skriver Ingeniøren.
Tilføjelse 13. juli. Jeg har nu skåret dette indlæg ned til, hvad der er direkte relevant i sammenhæng med medieprojektet. Den fulde version er lagt på min mere private blog.
Feminister er som små børn, der vil lege med de store.
Først klager de over, de ikke må være med.
Når de så endelig får lov, klager de over, hvor hårdt de store spiller.
Affirmative Action, kønskvotering og lignende er intet andet end små børns klynkeri ført op på samfundsplan og sanktioneret af en stat, der efterhånden totalt har udmanøvreret muligheden for initiativrige enkeltpersoner.
Jeg har tidligere rost denne blog og jeres initiativ for ikke at få statsstøtte, men da svarede du, at det var fordi, det var for besværligt.
Skal denne blog og jeres projekt nu blot være en platform for Ad Hominem angreb på journalister, hvis holdninger I ikke deler?
Harvard, MIT og andre har ikke ført nogen konstruktiv politik, som du påstår, til gengæld er disse nu før så betydningsfulde institutioner ved at begrave deres forskningsmæssige traditioner i politisering, hvilket Summers-sagen er et eksempel på.
I det hele taget har den politisering af snart sagt al vidensproduktion, som feminister har gjort sig skyldige, efterhånden gjort hele området så betændt at hverken kvinder eller mænd, drenge eller piger gider have noget med det at gøre.
Og forresten. Hvis det at kritisere feminister og kvinder der kræver særbehandling gør mig til en hanbavian, så kald mig dog det!
Velkommen igen Lennart Kiil, og tak fordi du illustrerer mit indlæg. Jeg synes dog, at du har lige lovlig travlt med at overfortolke det. Et enkelt indlæg ud fra noget aktuelt om to journalister, og det forsøger du så generalisere ud fra. Autopiloten sættes til.
Hvad med sagen? Bekymrer det dig ikke, at så mange – mænd som kvinder – mistrives i universitetsverdenen. Er den sakket bagud? Er det blevet mere interessant, mere spændende at arbejdet for erhvervslivet, eller tror du, at det kun er lønnen, der trækker?
Kære Dorte,
Altså, fordi jeg ikke giver dig ret, så illustrerer jeg din pointe?
Så enten giver man dig ret, eller også er man en hanbavian?
Jamen, det har jeg jo allerede svaret på:
Så kald mig dog det!
(Gad vide hvad så kvinder, der er imod kønskvotering, må kaldes?)
Ikke just det bedste fundament at tage en diskussion på. Men I feminister vil jo heller ikke diskutere. I vil bare bestemme, er det ikke rigtigt?
I bruger vel gerne staten til at TVINGE universiteter og endda private virksomheder til at gennemføre kvoter. Ingen diskussion her. Kun MAGT!
Vi er nogen stykker, der simpelthen er imod kønskvotering.
Jeg er fløjtende ligeglad med fordelingen af mænd og kvinder blandt forskere. Jeg vil bare have de bedste.
Jeg vil have, at den høje skat, vi her i landet afkræves, bruges mest effektivt.
Jeg er ligeglad med, om det indebærer en politisk korrekt kønsfordeling eller ej.
Jeg har ikke skrevet et ord om kønskvotering i indlægget. Hold dig venligst til sagen.
OK. Jeg citerer fra OP:
“Kun en enkel anden type kronikker har lige så let gang på jorden. Det er dem, der skrives af unge, højtuddannede kvinder, som angriber alle tanker om kvotering.”
Det er så teknisk set ordet ‘kvotering’, du bruger i citatet, men af konteksten er det temmelig tydeligt, at det er kønskvotering, der sigtes til.
Gad vide om hanbavianer er lykkelige i Nørdland?
Right you are, og undskyld. Havde overset ordet, men sætningen handlede jo IKKE om kvotering, men om, at visse typer stof går glat igennem nåleøjet – hver gang.
Om hanbavianer er lykkelig i nørdland ved jeg ikke, men som du kunne se her:
http://lykkeliginoerdland.dk/2008/03/04/wanted-m%c3%a6nd-der-t%c3%a6nder-allermest-pa-kloge-kvinder/
så er der mænd, der trives med nørderne:-)
OK. Jow.
Men som sagt:
http://forsker.net/blog/lennart-kiil/flere-kvinder-i-forskning-fordi-de-er-dygtige-og-kun-derfor.html
Så er vi måske endda enige om, at kvoter er en dårlig ide?