Fædre gør den store forskel
Sep 14th, 2009 by Dorte Toft
Lad alle kloge mænd få et par døtre og ingen sønner, og I vil se en revolution i, hvad kvinder vil og kan. Denne bizarre påstand er dukket op i mit hovede efter at have arbejdet med dette projekt.
Årsagen er, at en stor del af de kvinder, der går imod strømmen og vælger et af de matematik-tunge fag, fortæller om fædre, der ikke er til fals for fordommene om, hvad kvinder kan og ikke kan.
De taler om fædre, der er fyldt med tillid til pigernes evner, og som skubber på for at få dem ind i de verdener, som de selv finder spændende.
Første fokus var mødrene
Nogle husker måske, at jeg især havde fokus på pigernes mødre i starten af projektet, fordi undersøgelser viser, at det især er moderen, der påvirker pigens studievalg. Men jo flere jeg fik snakket med, og jo mere jeg fik læst, jo mere trådte pigernes fædre ud af skyggen.
I baghovedet rumler en fornemmelse af, at pigernes mødre netop påvirker pigerne til at gå pigevejen, bevidst eller ubevist. Måske fordi det selv gik den vej, måske fordi de selv føler sig dumme i den “hårde” verden, og det ønsker de ikke for deres datter.
Mænd på kvindekonference
Første gang jeg kom til at tænke over fædrenes afgørende rolle for de utraditionelle valg, var tilbage i 2006 på konferencen Emerging Technologies på MIT (Massachusetts Institute of Technology) i Cambridge ved Boston.
Konferencen blev indledt med en workshop med titlen “Women in Technology”, og der var fyldt med kvindelige deltagere, men enkelte mænd havde også indfundet sig.
Workshoppen blev begrundet med, at for få kvinder gik tech-vejen, og derfor “tabte” man talenter, som kunne have gjort en stor forskel. Groft sagt bestod talent-poolen kun af 50 procent af menneskeheden, hvilket intet tænkende væsen inden for forskning og udvikling burde lade sig nøje med, var påstanden.
Efter workshoppen var der en lille velkomstreception, og jeg henvendte mig til nogle af mændene for at spørge, hvorfor de deltog. Svaret var ens. De havde store døtre, som de ønskede skulle have et interessant arbejdsliv. Ingen sønner.
Sidenhen har jeg fået samme indtryk blandt andre engagerede mænd. Ikke at alle har døtre udelukkende – interessen for at få kvinder ind i techverdenen deles af flere. Men der, hvor flammen brændte stærkest, er hos mænd med store døtre.
Hvis far også har en søn
Alt er stadig gætteværk fra min side, men jeg ville næsten tror, at også fædre, der først får en datter og siden hen en søn vil have tendens til at påvirke pigen i mindre kønsbunden retning.
Men hvis far og mor først får en søn først og så en datter? Jeg ville påstå, at så er risikoen for, at der går “rask dreng” og “prinsesse” i hele børneopvæksten overhængende. Men måske er jeg helt galt på den, så byd ind med dine observationer og dine fornemmelser.
Dette blogindlæg blev i øvrigt inspireret af en lille videoklip med den første kvindelige præsident for det berømte Princeton-universitet, molekylærbiologen Shirley Tilghman.
Hun er endnu en kvinde, der fortæller om sin fars betydning. Videoklippet er her, men der er lidt kuk med lyden, der skal skrues op på selve video-rammens højtaler undervejs.
Kvindelige dataloger som mands forbilleder
Og Princeton-præsidenten var jeg så dumpet ind hos ad mange omveje, som det jo sker på nettet, men hvor jeg startede var i et dejligt blogindlæg om en mand, der alene havde kvindelige forbilleder inden for Computer Science (datalogi) at takke for sin egen interesse for faget. Bag indlægget står Google-medarbejderen Mark Chu-Carrol, ph.d. i computer science.
Se endelige debatten under hans indlæg. Han får inspireret læserne til selv at pege på bemærkelsesværdige kvinder, og det mylder frem med navne også på andre felter.
Der er så også en debat om, hvorvidt Ada Lovelace, der har ry for at være verdens allerførste programmør, i virkeligheden blot var en dum kælling, der absolut intet havde programmeret, eller om der bare er nogen, der har et horn i siden på damen image. Jeg havde aldrig hørt om den debat før. Lovelace døde i 1852.
Tak til lektor ved Aalborg Universitet, matematikeren Lisbeth Fajstrup, for tip om det blogindlæg.
Ovenpå disse funderinger kan det vel næppe undre nogen, at fædrene har fået en langt mere central rolle i bogen, der er kernen af dette projekt. Fortjent eller ej? Giv lyd, tak.
I mit tilfælde passer det meget godt, min far lagde altid vægt på at jeg skulle kunne det hele, også det tekniske, så jeg ikke endte som en hjælpeløs pige der ikke kunne lappe en cykel (man går meget op i cykler i min familie).
Jeg kan anbefale “geekdad” bloggen (http://www.wired.com/geekdad/) som handler om hvordan det er at være en nørd og en far (kan helt sikkert også bruges af mødre) og hvordan man opdrager ungerne til også at være nørder. På sidste railsconf var en af kvinderne jeg mødte på konference med sine to sønner, så det kan også gå den vej.
Jeg ved ikke hvor mange devchix der har storebrødre, jeg skal gerne spørge næste gang jeg ser de andre.
Mindre søskende har tendens til at lege som deres større søskende, så lillesøstre med alderssvarende storebrødre leger ofte drengelege. Der hvor det kønsmæssigt kan gå helt ekstremt er yngste i en enskønnet søskendeflok. De vil prøve at være ekstremt piget/drenget. Ovenstående er personlige observationer og noget jeg har fået fortalt. Der må være nogle fagfolk som kan verificere/falcifisere.
Var det ikke Simone de Beauvoir der skrevet noget i retning af: “Det er kvindens forbandelse at være opdraget af sin mor”?
Kjolen og flæserne hos min datter er i hvert fald ikke min ide 🙂
Det kunne være interessant med en undersøgelse, hvor man lod alle kvinderne i de kvindetomme naturvidenskabelige/tekniske fag krydse af, hvem der havde haft mest indflydelse på deres studievalg. Far, mor, folkeskolelærer, gymnasielærer, venner…..
For tænk, hvis det virkelig er farmand, der især gør forskellen. Det bør han da få at vide:-)
Jeg tror desværre ikke at man kan få at vide hvem der har størst indflydelse på studievalg ved at lade de unge krydse af i et spørgeskema. Der skal vist gang i nogle livsbiografiske interviews eller interaktionsundersøgelser (hvor mere end en person skal tale om et emne og forskeren kan studere indforståede selvfølgeligheder i gruppen). Men det er bare mit gæt.
Mon man i øvrigt ikke kan køre lidt statistiske analyser på registerdata fra Danmarks Statistik om sammenhængen mellem typen af søskendeflok og valg af uddannelse og profession? Det skulle da faktisk være relativt simpelt.
Jeg personligt er da ikke i tvivl om at min far har haft endog meget stor indflydelse på mit valg af uddannelse. Min far er ingeniør, min mor er pædagog. Jeg er selv uddannet ingeniør, ovenikøbet svagstrømsingeniør – ikke just et studium med mange kvinder.
Jeg er den ældste, har en lillebror, der iøvrigt er programmør.
Jeg kan da huske jeg som barn havde min egen værktøjskasse og fik lov til at være med til at “bygge hus” derhjemme sammen med min far.
Kan også huske jeg havde en matematik lærer i 7-9. klasse, som i den grad troede på mig, og han er nok grunden til at jeg altid har syntes at matematik var fedt.
Jeg har nu selv to børn, en dreng på 10 og en pige på 7. Begge er helt vilde med f.eks. nørdprogrammerne på DR, og jeg håber da at de ender med en eller anden form for naturvidenskabelig uddannelse.
Kan da lige tilføje at lillesøster absolut aldrig har gidet lege med dukker, hun vil hellere bygge lego eller lege krig i haven med storebror, så for mine børns vedkommende er det ikke helt forkert, det Kahrzdn skriver i kommentar nr 2
@Mari K. Jeg ville ønske, at der blev sat gang i nogle systematiske studier på dette område, men det kniber jo med interessen, eller er det magten?
@Tine. Tak for et lærerigt eksempel. Tænk hvis vi kunne få en undersøgelse, der kræftede fædrenes indflydelse. Så stod det jo klart, hvordan “verden” kan ændres:-)