Lang it-uddannelse skæpper godt i kassen
Jun 29th, 2010 by Dorte Toft
For danskerne kommer lønnen ikke øverst, når folk svarer på, hvad der tæller for dem jobmæssigt. Det tolkes oftere, som om, “jamen penge betyder ikke alverden, vi er hævet derover”, end som at, “jamen, når skatten har været der, gør en lønforhøjelse ikke det store fra eller til. Jeg vil hellere have mere fri.”
Jeg selv er frivilligt gået ned i løn 5 gange i løbet af min lange karriere for at bevæge mig over i noget, der på det tidspunkt fængede mig mere, og det skete uden de store økonomiske konsekvenser.
Første gang var, da jeg skiftede fra en pænt høj løn som programmør til journalistuddannelsen, hvor jeg finansierede studierne ved lidt opsparing samt it-job ved siden af (det var før SU blev indført). Sidste gang jeg skiftede var, da jeg i en alder af 61 forlod en fast stilling, fordi jeg havde mere lyst til at arbejde med con amore-opgaver. Og det gav plads til lykkelig-projektet.
Men selvfølgelig betyder løn noget. Blandt andet giver en pæn løn økonomiske muligheder for improvisere lidt hen ad vejen – måske en ekstra ferie med ungerne eller en ekstra god middag. En ordentlig løn er også med til at sikre en o.k. tilværelse økonomisk set som pensionist, når man når så langt.
Lønnen betyder så nok mest, hvis man har ansvar for andre end blot en selv. At påstå andet, vil være svært.
Tag for eksempel skilsmisser. Hvis et ægteskab viser sig at blive blandt de 40 procent, der opløses, får kvinden statistisk set en knappere økonomi end manden, og har kvinden børn ville en anden situation nok være at foretrække.
En lang it-uddannelse batter godt, så hvis kvinden har evner på dette området, er det måske mere end en flygtig tanke værd, når uddannelsesvalget tages. På it-mediet Version 2 har bloggeren Georg Strøm, der selv har en Ph.d. taget ved Datalogisk Institut ved Københavns Universitet regnet på, hvor godt en lang it-uddannelse batter i forhold til andre uddannelser. Tag et kig, og læs også indlæggene i den efterfølgende debat.