Jublen, der kun kan gælde mændene
Jul 30th, 2010 by Dorte Toft
Årets ansøgninger til videregående uddannelser gav anledning til optimisme. Fra Videnskabsministeriet hørte vi om en kraftigt stigende interesse for naturvidenskab og teknik, men da årets optag i dag blev offentliggjort af ministeriet, blev jublen hos mig dæmpet.
Pigernes i forvejen begrænsede interesse for de hård fag er faldet. Væksten står alene mændene for. Det fremgår blandt andet af et notat om køn i relation til uddannelsesvalg, udarbejdet i Videnskabsministeriet.
Trist. Også for alle dem, der har bidraget med indsigt og håndværk til hele lykkelig-projektet.
I øvrigt har jeg blogget om optaget på min Berlingske Blog, og dagen før havde jeg lidt om robotternes betydning som øjnåbner for det spændende ved de hårde fag.
Vil du gøre dig klog på mænds kontra kvinders valg, så tjek hovedtallene fra Den koordinerede Tilmelding for 2010.