Transgender-akademikere om kollegers syn på deres klogskab
Jan 30th, 2012 by Dorte Toft
Denne blog handler som bekendt om at vise piger og kvinder, at der kan være en god fremtid i at søge hen mod mandedominerede områder (ingeniørfag, datalogi, matematik m.v.). Men man kan dog møde en sexisme, man ikke er forberedt på, og tro, at den er personlig rettet. Don’t worry. Den handler “blot” om kønnet, og det fortælles i en artikel med overskriften “How the sex bias prevails”. Altså, hvorledes der stadig kan herske kønsbestemte fordomme.
I artiklen fortæller en mandlig akademiker og en kvindelig om, hvad følgen blev af, at de var, hvad der kaldes transgender og skiftede køn. Kvinden, der blev til mand, fik mere respekt, og det modsatte hændte for manden, der blev til kvinde. Artiklen, der er et uddrag af bogen The Hidden Brain, viser, at selv på de allerbedste universiteter betyder det noget, om man hedder Ben eller Barbara.
Artiklen indledes imidertid med, hvorledes endnu et forskningsprojekt dokumenterer, at en mand bedømmes mere positivt end en kvinde. Her var der tale om at beskrive egenskaberne hos to chefer, “Andrea” og “James”, ved brug af nøjagtig samme ord. 3/4 af deltagerne mente efterfølgende, at James var et mere tiltalende menneske (likeable) end Andrea.
Som nævnt i artiklen, er det spøjst, at selv om forskning på forskning afslører de ubevidste fordomme, så står myten i Vesten om, at kønsdiskrimination for længst er udryddet, stadig klippefast. Myten er også levedygtig i en pæn del af den danske debat og kraftigt markedsført over de seneste år.
Men stol på forskningen, og tag det ikke personligt, hvis det rammer dig. Det fortæller nemlig allermest om afsenderen:-)
Det interessante ved artiklen er at det faktisk ikke er ny viden – det bekræfter bare hvad tidligere forsøg har demonstreret. Men det er åbenbart nødvendigt at slå det fast igen og igen.
Det kunne være interessant at skifte køn online og se forskel i respons på indlæg. Men det er da godt nok en svær effekt at fjerne hvis den ellers fortsat gælder – og også gælder i DK. Nogle data om det?
Der har været foretaget tilsvarende CV test i DK (også med udenlandsk klingende navne), og de gav samme resultater som dem omtalt i artiklen.
Der er myter, der bare passer i for manges kram til at de kan slås ihjel.
@Kristjan Wager. Kan du huske noget nærmere om testen i Danmark?
@Petra Nørregaard. Jeg har ingen konkrete data, men der er skrevet meget om, at de mennesker, der ikke sætter kvinder højt, skyder ekstra hårdt på nettet.