Om projektet
Nov 1st, 2007 by Dorte Toft
Medieprojektet Nærmest lykkelig i nørdland er et forsøg på at gøre folk klogere på, hvilke mange muligheder unge piger kan få ved at tage en uddannelse inden for de “hårde” fag, teknik, it og naturvidenskab. Men et faktum er, at danske kvinder i ekstrem grad vender ryggen til de hårde fag. Vi ser på konsekvenser for piger, forskning, erhvervsliv og samfund af tilvalg og fravalg.
Projektet består af:
- Denne blog med små observationer og nyheder.
- Bogen “Lykkelig i nørdland” rettet mod fædre og mødre og andre, der påvirker pigernes studievalg.
- Lydklip med de 12 rollemodeller på YouTube til inspiration.
- En Facebook-test, hvor piger kan tjekke, hvilken af rollemodellerne, de har mest til fælles med.
- En konkurrence om et illustrativt filmklip på 20 til 90 sekunder. Alle kan deltage, om filmskoleuddannet eller amatør, ung eller gammel.
- En minikonference
Tovholder for projektet er journalist Dorte Toft. Hun blogger hos Berlingske Business, hvor hun også har en klumme. Desuden er hun medforfatter til bogen “Bedrag – Om IT Factory, grådighed og magtsyge”, der udkom på Gyldendal Business den 1. april 2009. Bag projekt-ideen var også litteraturmagister, journalist Annette K. Nielsen. Teknisk ansvarlig for denne blog er Therese Hansen.
[…] Desværre har min partner, litteraturmagister og journalist Annette K. Nielsen, trukket sig fra projektet, men et nyt team er på plads, og vi klør på. Projektet er nærmere beskrevet her. […]
[…] jeg har beskæftiget mig med igennem et par år, mens jeg “on and off” arbejdede på projektet “Nærmest lykkelig i nørdland”, og langt mere fremgår af bogen Lykkelig i nørdland, […]
[…] næsten tre år siden startede journalisten Dorthe Toft projektet “Nærmest Lykkelig i Nørdland”. Projektet har som mål at få flere unge kvinder til at tage uddannelser indenfor teknik, it og […]
[…] Læs mere om Ada Lovelace Day Dorte Tofts Lykkelig i Nørdland – flere kvinder i naturvidenskab og teknologi Christiane Vejløs Elektronista eller Elektro-not og […]