Bogen
Oct 18th, 2008 by Dorte Toft
Bogen “Lykkelig i nørdland – Hvem bygger fremtiden? En tankevækker til fædre, mødre og andre, der påvirker pigers studievalg” findes ikke længere hos boghandlere, man takket være velvilje fra Gyldendal Business kan den downloades gratis. Send en mail til business snabela gyldendal.dk og nævn ønsket om download af Lykkelig-bogen, så returneres den nødvendige kode. Men bogen kan også lånes på biblioteket.
OBS: Kildemateriale til hvert kapitel, forskning og andet, kan findes ved at klikke HER.
Kapiteloversigt:
1. Det ekstreme fravalg af de ”hårde” fag
I rige samfund mindskes de unges interesse for naturvidenskab og teknik, men danske pigers fravalg er i en klasse for sig. De drages af kvindefag og job i det offentlige, på trods af, at løsninger på mange af tidens store problemer findes i fagene, de fravælger.
2. Hjælp mig lige, kære Robos
Maskiningeniør Danica Kragic er en af Skandinaviens fremmeste robotforskere, professor ved Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm. Hun brænder for personlige robotter, der kan gøre livet lettere for handicappede og ældre, men også for alle os andre.
3. Danske pigers triste rekorder
Toget er allerede kørt, når de danske piger har nået 9. klasse. Også derfor ligger Danmark dårligt i statistikker over, hvor mange kvinder, der tager kandidatgrader i de ”hårde” fag, og endnu dårligere når der ses på antallet af kvindelige professorer og lektorer
4. Jeg vil bygge bedre materialer – atom for atom
Sascha Louring studerer nanoteknologi, der er en kombination af fysik, kemi, matematik og molekylærbiologi. Hun kalder naturvidenskab for forfriskende, fordi der er én rigtig løsning – ikke noget tåget væveri. Og hun trives med et studiemiljø uden ”hønsegård”.
5. Racerbiler, dykpumper og miljø
Den unge civilingeniør i Grundfos-koncernen Karen Nielsen ville slet ikke i gymnasiet, for det var for ”de kloge”. Siden har hun boltret sig i aerodynamik og andre analyser af strømninger i luft og væsker. Nu gælder det metoder til rensning af udstødningsgasser.
6. Hun gør radarer ”klogere”
Datalogen Helena Meyer arbejder hos Terma, hvor hun udvikler software, så radarer kan spore fly og skibe og identificere om ven eller fjende. Den unge kvinde, der oprindelig overvejede at blive musiker, opfordrer folkeskolen til at stimulere teknologiinteresse.
7. Pigernes eget benspænd og forældrenes
Pigerne tvivler typisk på egne evner, mens drenge har lige lovlig stor tiltro til deres IQ, viser forskning, der også peger på forældres medansvar. Videnskabsjournalist Lone Frank, chefredaktør Arne Steinmark, og livstilsekspert Christine Feldthaus kommenterer.
8. Opgøret med Irans kvindeforagt
Atefeh Riazi valgte at blive ingeniør for at få en chance. ”Jeg vil lære mine piger at tænke som mænd, så pigerne ikke tager kritik for personligt, og så de forstår spillereglerne,” siger Riazi, der er i færd med at opbygge hjælpeorganisationen ”It-chefer uden grænser”.
9. Tidsåndens benspænd & mediernes
Forfattere, chefredaktører, præster, sociologer og andre, der præger tidsånden, ignorerer naturvidenskab og teknologi. De kyndige fra hårde fag glimrer ved deres fravær. Et kig på DR med chefredaktør Arne Notkin og på mantraet ”Vælg med dit hjerte”.
10. Matematikkens betydning undervurderes
Lektor Lisbeth Fajstrup blev den første kvindelige Ph.D. i matematik fra Aarhus Universitet. Hun er bekymret over, hvor tidligt pigerne fravælger matematikken og accepten heraf. Piger skal opmuntres til at tro på sig selv, siger hun, der selv fik et skub.
11. Myter, forskere og lærere bag benspænd
Kvinder duer ikke til matematik, og de er ikke så kloge som mænd. Det ved vi fra folk som den danske forsker Helmuth Nyborg og den tidligere Harvard-president Larry Summers. Ikke alle påstande holder til et nærmere eftersyn, men de spænder ben.
12. Professor uden en plan
Anja Boisen overvejede at blive journalist, men blev fysiker og er i dag professor i nanoteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Hos hende forskes blandt andet i udvikling af små sensorer til sporing af sprængstoffer, kræft og narkotika.
13. Universet er hendes legeplads
Anja C. Andersens fysikkarakter var halvdårlig, hun dumpede et par gange, men så tog hun revanche. Astrofysikeren ved Niels Bohr Instittet blev også en fornem formidler. Det handler om selvrealisering og glæden ved at bidrage til en større sammenhæng, siger hun.
14. Vækst og velfærd truet
Danmarks produktivitet er faldende. Den spage vækst, der trods alt er, skyldes udelukkende, at der sættes flere hænder på, ikke at der arbejdes smartere. Manglen på uddannede med rette kompetencer er akut. Piger kan gøre en forskel, og ikke kun i tal.
15. Fra frisør til direktør
Linda Olsen drømte i årevis om at blive damefrisør, og hun nåede også at gå i lære inden hun fandt ud af, at hendes rette hylde var en helt anden, nemlig ingeniørens. Nu er hun Danske Banks kvinde i Indien, hvor hun styrer 350 indiske systemudviklere.
16. Jeg hedder Fie, og jeg er nørd:-)
Ingeniør i matematik Anne-Sofie Nielsen er et mangefacetteret menneske. Mor til tvillingepiger og en nyfødt datter. Hun har sort bælte i karate, elsker at lave mad, løber, blogger og går nu ind i politik. Hun seniorsoftwareudvikler hos Kapow Technologies.
17. Kvinder skal leve for færre kroner
Kvinder går let går glip af 3-4 millioner kroner i løbet af arbejdslivet, fordi de vælger kvindefag stedet for at gå ind på mændenes revir. De siger dermed også i en vis grad nej til en god magtbase, der kan bruges til at opnå meget fleksible arbejdsbetingelser.
18. Headhunterne ringede tidligt
Sidsel Jensen er netop blevet datalog, men hun har været længe undervejs, fordi hun snusede til andre uddannelser og fik to børn. Hun havde et optimalt studiejob, og hun betegner programmering som en kreativ proces på linie med at skrive en novelle.
19. Præg fremtiden med talentet
Datalogen Gitte Møldrup så tidligt teknologi som et værktøj til at skabe et bedre samfund. I dag er hun direktør for universitetsparaplyen IT-Vest, der arbejder på at få forbedret it-uddannelser og stimuleret unges interesse for it. Men datteren sagde nej.
20. Mandelgave: Mænd som elsker kloge kvinder
Det hænder, at der blandt klassens dygtige teenagepiger er nogle, der ”dummer sig ned” i matematiktunge fag for at få større chancer hos det modsatte køn. Mænd tænder jo også typisk mere på sygeplejersken end ingeniøren. Et spørgsmål om selvtillid, fortæller en erhvervspsykolog. Mød nogle af de mange mænd, der elsker kvinder med skarpe hjerner.
This page has the following sub pages.
[...] Om bogen [...]
Dorte, jeg glæder mig meget til at læse din bog. Du har fat i noget super relevant og meget aktuelt. Hvorfor vælger kvinderne datalogien og de naturvidenskabelige fag fra? Er det fordi, disse fag ikke appellerer til kvinderne? Er det fordi, man ikke gør nok for at motivere de kvindelige studerende til at vælge disse fag (allerede i folkeskolen)? Er det fordi, kvinder har berøringsangst for disse fag?
Jeg er selv mor til tre døtre på 9, 6 og 2 år, arbejder som webkonsulent/projektleder – og gør mig jævnligt tanker om kvinder i de mere hårde fag og samspillet mellem køn, job og familie. For let’s face it, det er super, møg svært at få disse tre faktorer til at gå op i en højere enhed. Er dette et samfundsproblem, et kønsproblem eller et biologisk problem? Min mors generation kæmpede for ligestilling og nåede langt. Min generation har desværre ikke først kampen videre – i hvert fald ikke i fællesskab, men for nogles vedkommende i sololøb. Årsagen er muligvis, at vi voksede op i et samfund med mange kvinder omkring os. Kvinder, der fortalte os, at alle var lige – også kønnene. Skole- og uddannelsessystemet har hele vejen igennem understøttet denne holdning. Men virkeligheden uden for murene har vist sig at være noget mere nuanceret. Og mon ikke mange kvinder er blevet overraskede, når de har opdaget, hvor mandsdominerede mange af de danske arbejdspladser stadig er? For mig blev forskellen mellem kønnene først rigtig synlig i det øjeblik, jeg skulle være mor, og i den forbindelse blev fravalgt i et job, jeg ellers var headhuntet til…fordi jeg skulle være mor. Jeg tror, vi står i en historisk overgangsfase og tror/håber, at vores døtre vil løse den gordiske knude. Måske din bog giver nogle af svarene?
Mange hilsner og held og lykke
Sanne Seyer-Hansen
@ Sanne Seyer-Hansen. Jeg håber, at min bog giver lidt flere svar, end du og jeg har i dag, men der er bestemt en pointe i det du skriver om, at nutidens piger og yngre kvinder er vokset op i en verden omringet af mange kvinder (der selv er i typiske kvindefag).
Men hvor er det komplekst. Det er, som du også påpeger, let for pigerne at tro “at vi er lige” – især når de er unge. Men hen ad vejen viser det sig, at glansbilledet ikke holder. F.eks. driver det med forskning, der viser, at mænd OG kvinder, vurderer kvinder hårdere end mænd (og der er kun ganske lidt forskning, der viser at kvinder favoriserer kvinder).
Personligt tror jeg også, at 1-års barselsorloven har givet et enormt bagslag for kvinder. Det er meget lang tid for kolleger og arbejdsgiveren (især i den mindre virksomhed) at undvære en videnarbejder, og i mange fag, hvor der kræves dyb specialviden, kan man jo ikke bare hyre en vikar. Så bliver det bare dobbeltarbejde for kollegerne, når en ny skal læres op i månedsvis. Det er måske det bagslag, du har mærket. Jeg tror også, at det mindst mulige bagslag oplever man, hvis man kan noget, som alt for få kan.
Det har også givet bagslag, at ordet ligestilling eller feminist blev så befængt i DK, at man blev taber, hvis man brugte det.
Om det bliver dine døtres generation, der løser den gordiske knude. Man kan håbe.
Jeg tvivler desværre på, at nutidens teenagepiger og helt unge kvinder kommer til at rykke. Der er absolut ingen tegn på det.
De vælger i endnu mere ekstrem grad end tidligere kvindeuddannelser og kvinde jobs.
Det ser også ud til at de generationer af kvinder er dårligere fagligt rustet til at gå ind på tungere områder, skulle de på et tidspunkt se, at det kunne være en god vej til at få skabt ændringer.
Jeg møder reaktionen gang på gang, at “selvfølgelig skal piger vælge med hjertet,” og “selvfølgelig skal de ikke tvinges over i andre fag.”
Også derfor møder jeg fra voksne kvinder relativt lidt forståelse for dette projekt. For “hjerte” er i deres verden inden for humaniora og samfundsvidenskab især. Bestemt ikke de “hårde fag”.
Forhåbentlig vil rollemodellerne ændre noget på den holdning. Hvis det ellers bliver muligt at få alle “hjerte-kvinderne” til at læse bogen.
Dette er alt for kort sagt og skrevet. Men mere i bogen:-)
[...] Om bogen [...]
Hej Dorte,
Jeg synes dette projekt lyder rigtig spændene, og hvis du gør dette projekt bare halvt så godt som med et itfactory, så bliver det også værd at læse
, men jeg tror ikke du kan lade være med til at gøre det lige så godt.
Jeg har selv i nogle diskussion på nettet agiteret for at prøve at “forvente” i sprog og valg af legetøj etc at piger kan være intresseret i natur og teknik. – men der går ikke mange sekunder så bliver man skudt ned med at man vil bestemme hvad børnene skal lege og tænke. Så herfra ønskes du held og lykke med foretagenet.
Jeg glæder mig også til at kende nogle flere natur/teknik kvinder.
Mvh Nina
[...] Her skriver jeg lidt om arbejdet med det Nyborg-relaterede kapitel under overskriften: “Sværeste kapitel: Myter om kvinder, intelligens og matematik”. Dispositionen for bogen er her. [...]
Det lyder som en fantastisk bog! Den vil jeg glæde mig til at læse.
Kvindernes forkærlighed for de “bløde fag” – efter min mening skal man se det i et større perspektiv. I de senere år er der også færre drenge som vælger de “hårde fag” i gymnasiet, så det vil naturligvis give sig udslag på de videregående uddannelser.
Der er sket en feminisering af hele uddannelsessystemet, fra 1. klasse og frem til universitetet. Det er sket over de seneste 35 år. Såkaldte hårde fag (kundskabsfag) er erstattet med snakke- og føle-fag. Konsekvenserne har naturligvis været at unge danskere i dag er gode til at diskutere og arbejde i grupper, men det kniber med kundskaberne. Det har ført til fordummelse og overfladiskhed, og det vil svække os på den globaliserede scene for arbejde, produktion og forskning. Vent bare og se. Vi er ikke automatisk de bedste i verden, selv om politikere og presse gerne vil bilde os det ind.
Efter den seneste gymnasiereform viste det sig at størstedelen af eleverne ikke gider (eller ikke kan overskue) at have fremmedsprog på højt niveau. De naturvidenskabelige fag er også stagneret. De eneste vindere er samfundsfag og engelsk, som er typiske sludrefag eller holdningsfag. Latin, tysk, fransk, russisk osv. er i frit fald. Sproglig viden om dansk ligeså. Historieløsheden breder sig også. Det er ganske enkelt samme ødelæggelse af gymnasiet som Sverige allerede gennemførte i 1970′erne. Danmark kunne have set til Sverige og spurgt sig selv om det var det vi ville have?
Jeg mener egentlig ikke at kvinder er skabt specielt til at sludre, eller at drenge altid er de fødte matematikere og ingeniører. Men feministerne har i årtier promoveret de “bløde” værdier som noget specielt kvindeligt. Derfor bruger jeg udtrykket feminisering.
Kvinderne burde frigøre sig fra feministernes snævre definition af det kvindelige. Og kræve at værdier som (selv)disciplin og ægte kundskaber styrkes i skolen.
Jeg går selv på en humanistisk universitetsuddannelse, som lider hårdt under den feminine konsensus. Der er ikke rigtige diskussioner eller meninger, kun en kvidrende enighed. Derfor begynder jeg at spørge mig selv om Helmuth Nyborg har ret, når han siger at de øverste fem procent intelligente mangler blandt kvinderne – altså de klogeste fem procent, som netop skulle drive samfundet videre, komme med de skarpe idéer og nytænkning. Jeg vil helst ikke tro at Nyborgs version er den korrekte. Hjælp mig til at modbevise det.
[...] jo i sidste ende også til fordel for mig. Det ser for eksempel ud til, at jeg kan få udgivet en bog, som mit hjerte længe har brændt for, og som der har været flere engagerede mennesker i gang med [...]
Måske var det en ide at tale med socialogen Henrik Dahl. Han har skrevet om det samme Casper kommer ind på her ovenfor – om fravalget af “hårde” fag til fordel for “snakke- og føle” fag i gymnasiet. Så vidt jeg husker, det var vist en kronik eller et boguddrag i enten Politiken eller Weekendavisen, havde HD nogle betragtning i retning af at det var fordi der ikke er nogen facit – eller rigtige svar – i sidstnævnte, modsat de førstnævnte.
Undskyld, at jeg først tager til orde nu, men der har været travlt:-)
Vedr. Caspers udsagn:
“Der er sket en feminisering af hele uddannelsessystemet, fra 1. klasse og frem til universitetet. Det er sket over de seneste 35 år. Såkaldte hårde fag (kundskabsfag) er erstattet med snakke- og føle-fag.”
Nu har skoleområdet ikke været mit fagområde, men hvad jeg har konstateret i forbindelse med dette bogarbejde er, er ikke helt så enkelt som “feminisering”.
En stor del af de gæve rollemodeller kan fortælle om undervisere inden for de hårde fag, som bestemt IKKE har haft den største tiltro til netop pigers evner på disse områder. Et par af kvinder valgte faktisk nærmest i trods netop den hårde retning. De skulle fandme’ nok vise læreren….
[...] jeg er kommet ud på den andens side af den bogskrivning, jeg er i gang med (IT Factory-sagen samt bogprojektet “Nærmest lykkelig i nørdland”), håber jeg på, at nogen gider gå sammen med mig om [...]
[...] begyndte at bruge Dropbox på fuld kraft i forbindelse med mit bogprojekt, nummer to – bogen “Lykkelig i nørdland”, og så greb det om sig. Her er lidt beskrivelser af, hvad det gælder, inklusive hvordan man [...]
[...] Bogen, “Lykkelig i nørdland – Hvem skal bygge fremtiden? En tankevækker til fædre, mødre og andre, der påvirker pigers studievalg” udkommer i øvrigt på Gyldendal Business den 29. oktober. [...]
[...] Bogen [...]
[...] være en anmeldelse af 23videos produkt, men snarere en opfordring til at følge Dortes projekt: Bogen udkommer d. 9 november, så skynd dig at købe den, du kan tage en facebooktest, som giver dig [...]
Trygheden mht. jobsikkerhed spiller nok også en rolle.
Nogle af de fag som kvinder vælger, f.eks. inden for sundhed har en meget lille arbejdsløshed, hvorimod ledigheden for ingeniører, teknikere, akademikere er kraftigt stigende. Især er det svært for nyuddannede at finde det første job. Kvinders jobvalg har ganske vist en lavere løn.
….men så kan de til gengæld få et job.
Ja, det er en vigtig vinkel at få med. Der vil altid være brug for sygeplejersker, børnehavepædagoger, folkeskolelærere, læger m.v. Men umiddelbart er mit indtryk, at højtuddannede på it-området også er stensikre på at få job. Visse ingeniørretninger er derimod ret konjunkturfølsomme.
[...] arbejdede på projektet “Nærmest lykkelig i nørdland”, og langt mere fremgår af bogen Lykkelig i nørdland, der udkom i november med forord af forfatteren Tor [...]
[...] der spillede en afgørende rolle i Stein Bagger sagen), også bruger ordet i den nyudgivne bog ”Lykkelig i nørdland”. Dortes bog sætter fokus på behovet for at få flere kvinder ind i, hvad der traditionelt set [...]
[...] men i år vil jeg nævne ALLE de fantastiske kvinder inden for teknologi m.v., som er med i bogen Lykkelig i [...]
[...] få flere unge kvinder til at tage uddannelser indenfor teknik, it og naturvidenskab. I 2009 udkom bogen “Lykkelig i nørdland – Hvem bygger fremtiden? En tankevækker til fædre, mødre og andre, der [...]
[...] Bogen [...]
[...] Bogen [...]