Feed on
Posts
Comments
bag skranken koldt medicin http://1apotekonline.com/ recept mundskyl for drosler

“Fysik og matematik stemples ofte som svært og som noget piger ikke skal synes er sejt. Men min lærer viste mig, at det var ok, og at jeg kunne noget. Det hjalp for sådan en frøken perfekt som mig”.

Sådan lyder det i en artikel i bladet Folkeskolen. Den handler om to piger, som deltager i mange naturvidenskabelige konkurrencer, nemlig Christine Nøhr Pedersen samt Hanne Binder (citatet).

Læs artiklen. Må give god inspiration også til lærere.

Nutidens piger er stærke, fulde af selvtillid, og de skal nok klare sig. Det er, hvad vi hører, og hvor ville det være dejligt, om det var hele sandheden. Men. Der er også flere piger end nogensinde, der snitter sig selv, sulter sig selv, forsøger selvmord, hader egen krop og luller sig ind i et så snævert pigeunivers, at det skygger for udsynet til alt det andet, som verden også har at byde på.

Alt dette tager forfatteren, journalist Marianne Eilenberger fat på i sin nye bog “Datterselskabet. Giv din datter selvtillid og styrke”. Jeg, der tidligt fravalgte selv at få børn, læste bogen i et stræk. Måske også fordi den på sin vis supplerer en del af det, vi fremlagde i bogen “Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden?”.

Holdninger stresstestes

Men jeg vil også anbefale jer, der har døtre, at give bogen en chance. Marianne Eilenberger bringer nemlig interessante observationer, og hun har en række markante holdninger, men en af bogens store styrker er, at det ikke forbliver derved.

Via interviews med en lang række eksperter, der møder nutidens piger i forskellige sammenhænge, stresstester Marianne Eilenberger sine holdninger. Det hænder, at de består testen, men også at de dumper. At det for eksempel ikke ser helt så sort ud, som man kunne frygte.

Ej helt typisk

Forfatteren selv har en søn på 19 og en datter på 8. Sønnen har lidt af anoreksi. Datteren gider ikke gå på shoppingture, og hun er også træt af eventyrfortællinger. “Jeg synes aldrig rigtig, at pigerne laver noget i eventyr”.

Noget kan altså tyde på, at Marianne Eilenbergers datter ikke lader sig opsluge af den “pinkificering”, som hendes mor frygter. Det univers, hvor der er masser af tylskørter, sølvfarvede sko og lyserøde pigeværelser. Hvor det lysrøde blad til de små piger tester, om pigen ved, hvilken hånd forlovelsesringen skal sidde på, og hvor et z erstatter et s, for at fortælle, at alt er nuttet og kært. Det univers, hvor det bliver så let at føle sig forkert.

Modstridende krav

Datteren gider kun sjældent træde de lyserøde stier, men vil hellere finde sine egne. Alligevel forfatteren bekymret ud fra, hvad hun og eksperterne ser. Mange stærke småpiger ryger ind i usikkerheden også grundet de mange modstridende krav, der er til piger. Desuden kan fordomme blandt de professionelle, børnene omgås, spænde ben.

Fars rolle

Forfatteren tager fat i, hvor vigtig far er, for at pigen udvikler selvtillid, og hvor farlig mor kan være, hvis mor er utilfreds meget eget udseende eller vil være datterens bedste veninde. Eilenberger kommer desuden ind på skadevirkningerne af tidens sundhedstyranni, den seksualiserede omverden og de urealistiske kvindebilleder.

Svagheder ved bogen? Vi hører en del om den gode far, mens billedet af moderen er mere nuanceret, og der findes immervæk fædre, der giver døtre ekstra problemer.

Jeg savner desuden et par andre ting, men de fyldte måske mere i mit liv, end i andres, og måske havde de mere med fortiden at gøre end nutiden.

Måske vil andre opdage noget lignende, og det kan på sin vis være et ekstra udbytte. Under alle omstændigheder postulerer forfatteren heller ikke, at hun kommer hele vejen rundt på de 200 sider.

Mørk og lys

Læs bogen. Den gør ondt, fordi man bliver endnu mere klar over, at piger nu om dage skal manøvrere igennem et farvand med flere skær, end der var tidligere. Men bogen gør også godt, fordi man bliver klar over, at børn er mere robuste, end vi tror. Som de i øvrigt altid har været:-)

“Datterselskabet”
Af Marianne Eilenberger
Gads Forlag
204 sider, 229 kroner

PS: Brug 9 minutter på at se denne video, der har fokus på det kvindebillede, som de unge piger bombarderes med fra medierne. Læg især mærke til pigernes egen reaktion og den unge knægts reaktion.

PPS: Der er mere om forskning vedrørende piger og selvtillid i bogen “Lykkelig i nørdland. Hvem bygger fremtiden?” og den kan downloades gratis her (se link nederst på webside). Har du en iPhone, så download app’en “Bøger by Gyldendal” her og kig så efter Lykkelig-bogen.

Ligestillingsministeriet netop har udsendt et notat om kønsforskelle og motivation inden for natur- og teknik fag til de skoler, der inddrages i den nye kampagne som via praktik skal friste pigerne til utraditionelle valg.

Notatet rummer interessant dansk forskning. Ikke spritny, men lærerigt læsestof for os, der bekymrer sig over danske pigers fravalg.

Det naturlige valg

En meget grundig dækning af både drenge og pigers fravalg af de tekniske og naturvidenskabelige fag kan ses i Cathrine Jespersen Jensens ph.d. afhandling fra 2006 med titlen “Det naturlige valg“. Hendes undersøgelse er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 8.500 unge i alderen 17-25 år.

Læs for eksempel konklusionen, der begynder på side 290. Den viser blandet andet – og ikke så underligt – at hvis forældrene selv har uddannet sig på de “hårde” områder, så er der større chance for, at børnene også gør det.

Uddannelsesbaggrund og selvtillid

Af konklusionen fremgår også følgende:

..at unge fra svage uddannelsesbaggrunde typisk vælger uddannelser med et eksakt indhold, hvilket fx kan være tekniske, sundhedsfaglige og veterinære uddannelser, mens unge fra relativt stærkere uddannelsesbaggrunde oftere vælger humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige uddannelser.

Skribenten påpeger, at selvtillid spiller en stor rolle for valget:

De forskelle i holdninger mv., som især viser sig at have betydning for sandsynligheden for at vælge en teknisk/naturvidenskabelig uddannelser drejer sig fortrinsvis om risikovillighed, bekymring for samfund mv. samt om selvtillid. Dette leder til et billede af, at unge, der vælger kønsatypiske uddannelser, synes at være mere risikovillige samt have en generelt højere selvtillid sammenlignet med unge, der vælger fag i mere traditionel retning.

Pigernes krogede veje

Og så fortæller Cathrine Jespersen Jensen, at drenge, der tager de relevante “hårde” fag på højt niveau, oftest også søger uddannelse på dette område, mens pigernes veje er mere krogede. At de har taget de hårde fag på A-niveau er ingen garanti.

Alt i alt er det også væsentligt at indse, at interessen for og holdningen til disse fag dannes tidligt - i den tidligere grundskolealder eller endnu tidligere. Meget få ændrer holdning i løbet af gymnasietiden.

Den samlede problemstilling beskriver hun således:

Problemstillingen består dels af en aftagende almen interesse for naturvidenskabelige og teknologiske emner – ikke mindst i grundskolen – dels af et vist fravalg af naturvidenskabelige fag på ungdomsuddannelserne, svigtende søgning til visse videregående tekniske og naturvidenskabelige uddannelser samt en generel øget efterspørgsel fra arbejdsmarkedet efter teknisk og naturvidenskabeligt uddannede kandidater

Rigtige piger

I Ligestillingsministeriets notat henvises også til artiklen “Rigtige piger går ikke på
htx, men piger er glade for at gå der”. Bag artiklen står Lars Ulriksen, Institut for Curriculumforskning, DPU og Henriette Lind Holmegaard, Center for Ungdomsforskning, LLD, DPU.

Overskrifter i artiklen giver et godt billede af, hvad det gælder:

  • Over halvdelen af de unge i folkeskolen har ikke lyst til at beskæftige sig med fysik/kemi længere
  • Biologi, geografi og natur/teknik stiller for lave krav, fysik/kemi for høje
  • Undervisningen i naturfag er autoritær, u-sjov og irrelevant
  • Elever mister lyst til fysik i gymnasiet, piger mere end drenge
  • Kemi har ingen problemer – hverken med tab af engagement eller med kønsforskel
  • Drenge og piger er interesserede i forskellige dele af naturfagene

I øvrigt ser drengene mere negativt på pigernes interesse de de hårde fag, end pigerne selv. Hver tredje dreng og hver femte pige er enig i, at ”rigtige piger interesserer sig ikke for teknik- og naturvidenskab”.

Tilføjet kl. 19.35. Der er også mange gode publikationer samt relevant medieomtale om emnet på det norske site naturfagscenteret.no, som Ligestillingsministeriet linker til i sit notat.

Der er f.eks. en guldgrube af en sammenfatning af gammel og helt ny forskning i publikationen “Participation in Science and Technology: Young people’s achievement-related choices in late modern societies”. Gid vi havde haft den til arbejdet med Lykkelig i nørdland-bogen. Letlæseligt er det dog ikke, men det går.

Den moderne tidsånd

Igen ser jeg, at tidsånden spiller en meget stor rolle. I den moderne tidsånd handler det ikke længere om “hvad vil du være, når du bliver stor” – om job og indkomst – men “hvem vil du være”.

Ved valget af uddannelse eller job udtrykker de unge vigtige dele af deres identitet. Det er den, det handler om, at uddannelse ses som et middel til selvrealisering. De unge ønsker et studium, som de kan være passioneret i – noget spændende og berigende. Men identiteten som “scientist” frister de færreste, og kvinder endnu mindre end mænd.

Man kommer også ind på noget, der må vække genlyd herhjemme, hvor vi har så højt et fravalg. I lande, hvor det især handler om gennemsnitskarakteren – at den er ret så afgørende for uddannelsen, man skal ind på – vil nogle unge undlade at satse på de “hårde fag”, idet de forventer at fagene er sværere og at karakteren vil trække gennemsnittet ned.

I konklusionen (side 21 og frem) ses så, hvad der går igen og igen:

Girls tend to have lower expectation of success and perceive a higher cost associated with studying science and mathematics.

Piger er bange for, om de klarer det, og mener, at der skal slides langt mere i de fag, end i dem, de traditionelt foretrækker.

Gad vide, hvordan det står til med pigers selvtillid om 10-20 generationer?

PS: Husk, at Lykkelig-bogen kan downloades gratis her (se link nederst på webside). Har du en iPhone, så download app’en “Bøger by Gyldendal” her og kig så efter Lykkelig i nørdland. Og jovist. Også gratis i den version:-)

To ministre, Ingeniørforeningen, Dansk Industri, DTU og Experimentarium satser på at få gjort en forskel. Flere piger skal få lyst til at vælge en uddannelsen inden for naturvidenskab og teknik. Ja, vi har hørt det før, men kampagnen har en duft af praksis også.

Konceptet er, at et antal piger, der går i 8. klasse, først inviteres ind til en praktikmesse på Experimentarium og derefter får de et praktikophold hos en virksomhed.

Jeg har berettet om projektet på min business-blog.

Hvor omfattende projektet bliver, om stort eller småt, fremgår endnu ikke.

I øvrigt er Experimentarium involveret også i et andet projekt lidt i samme boldgade. Der er tale om et EU-projekt med navnet Twist - Towards Women in Science & Tech. Projektet skal skabe mere viden om kvinders rolle og repræsentation inden for disse områder.

Så vidt jeg ved, har EU-bevilget i alt 3 millioner Euro til satsningen, der finder sted i en række lande. Tag et kig på det danske Twist-websted og giv lyd, hvis noget presser på.

PS: Husk, at Lykkelig-bogen kan downloades gratis her (se link nederst på webside). Har du en iPhone, så download app’en “Bøger by Gyldendal” her og kig så efter Lykkelig i nørdland. Og jovist. Også gratis i den version:-)

Den halve million danskere, der har en iPhone og/eller en iPad, får nu mulighed for enkel og gratis download af bogen “Lykkelig i nørdland – Hvem bygger fremtiden?” via Apples iTunes. Gyldendal fik allerede i februar sin egen app “Bøger by Gyldendal” ind i Apples store appstore, men der skulle lige en opdatering til, for at det også blev muligt med en gratis download.

Lykkelig-bogen er skrevet af mig og en række medforfattere, så den kan pluklæses. Nogle vil måske være mest interesseret i de benspænd, som gør, at danske piger i så ekstrem grad fravælger de matematiktunge fag. For dem vil de mest interessant kapitler nok være følgende: Kapitel 7 “Pigernes eget benspænd og forældrenes”, kapitel 9 “Tidsåndens benspænd & mediernes” samt kapitel 11 “Myter, forskere og lærere bag benspænd”.

Fravalget koster

Pigernes fravalg kan ramme både dem selv og samfundet på pengepungen. Det fortælles blandt andet i kapitel 17 “Kvinder skal leve for færre kroner” og i kapital 14 “Vækst og velfærd truet”.

Til den, der vil skue ud i den fremtid, hvor servicerobotterne begynder at bistå os mere end i dag, hvor det stort set bliver ved robotter til støvsugning og græsslåning, kan anbefales kapitlet “Hjælp mig lige, kære Robot”, hvor Danica Kragic, professor ved Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm, fortæller om sin forskning og håb for især assistance til ældre og handicappede.

Men der er også 11 andre dybt interessante kvinder med forskellige uddannelsesmæssig baggrund, der fortæller om, hvorfor de er “nærmest lykkelige” over at være gået mod strømmen og efterlyser flere kvinder, der tør. Kvinderne slår også et stor streg over påstanden om, at de hårde fag ikke er kreative.

Som det fremgår af kapiteloversigten afsluttes bogen i øvrigt med en slags mandelgavekapitel. Nogen har måske erfaret, at mænd kan blive lidt forskrækkede over kloge kvinder i utraditionelle fag. I kapitlet får du årsagen, men du møder også nogle mænd, der bare elsker kloge kvinder.

Omkring 100.000 iPads i danske hænder

Ifølge it-mediet MacZonen har omkring 400.000 danskere en iPhone, og den kyndige digitale iagttager Jon Lund, oplyser, at der allerede er knap 100.000 iPads i danskernes hænder. Hvor mange af disse, der så også har app’en Bøger by Gyldendal ved jeg ikke, men det er altså den lette vej til den GRATIS download på Apples produkter.

iTunes-løsningen kommer få måneder efter, at Gyldendal åbnede for gratis download af bogen fra eget websted (link i bunden af websiden). Gyldendal har haft godt 2.400 hits på den side.

Drenge bruger langt mere tid på computerspil samt film på tv’et end piger. Det fremgår af en undersøgelse, der offentliggøres i april i sin fulde udstrækning af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddanske Universitet (SDU). 5.000 børn har deltaget.

Det er interessant viden i en tid, hvor skolesystemet klandres for at være indrettet efter pigerne, hvorfor det går skidt for drengene. Ud fra SDU-statistikken kan en anden forklaring være, at drengene vælger at underholde sig bag skærmen, mens pigerne læser lektier.

Ifølge Jyllands-Posten forholder det sig således:

33 pct. eller hver tredje dreng i 15-årsalderen bruger hver dag fire timer eller mere på at spille på computeren eller spillekonsoller som eksempelvis Playstation. Tallet for piger er 6 procent.

SDU har selv givet et smugkig på det forhold, at drengene også hænger lang mere foran tv’et (incl. med dvdfilm og video) end pigerne. Også her ligger tidsforbruget ofte på 4 timer eller derover, men tv’et kan så køre sideløbende med, at der spilles på computer.

Der ses på tre aldersgrupper. De 11- og de 15-årige drenge bruger meget mere tid bag tv’et end pigerne, mens forskellen for de 13-årige er lille.

Rokker disse tal ved diskussionen om, hvordan piger og drenge klarer sig i skolesystemet? Instituttet for Folkesundhed kommer naturligt nok ikke ind på det spørgsmål. Men ifølge Jyllands-Posten fremhæver man, at det er usundt at være stillesiddende så længe, og at de mange timer foran skærmen også går ud over børnenes søvn.

Men kunne det ikke være interessant med en solid statistik, der ser på antallet af timer, der bruges på lektielæsning?

PS: Læs evt. også artiklen “Taberdrenge – en statistisk konstruktion” i magasinet WebForum.

Snart vil indholdet af bogen “Lykkelig i nørdland” kunne komme frem via søgninger på Google. Den gode nyhed fik jeg i dag fra Gyldendal, der har indgået aftale med Google også om visning af bøgerne i Google Books.

Jeg har mulighed for at sige nej til “Googlificeringen”, men kunne ikke drømme om det. Bogens indhold er vigtigt, og det vil kun være godt for sagen, hvis indholdet kan dukke frem i flere sammenhænge.

Den, der klikker sig ind på bogen efter en søgning, får mulighed for at “bladre” i 20 procent af bogen. Giver det interesse for mere, kan bogen købes via en købslink.

Gyldendals aftale indebærer, at Google indekserer indholdet i bøgerne og gør indholdet søgbart, både via Googles almindelige søgemaskine og via Google Books.

Hvornår Lykkelig-bogen er på Google, ved jeg ikke, men Gyldendal oplyser, at den er blandt de første bøger, der afleveres i marts/april til Google. Forlaget tilføjer, at Google alene kan tjene penge på de annoncer, der vises i forbindelse med bogsøgningen.

PS: Og så vil jeg lige minde om, at bogen også kan downloades gratis fra Gyldendal (i bunden af siden). Foreløbig har der været knap 2.400 visninger af siden, men hvor mange der downloadede bogen, er der ikke statistik for.

Information har fat i et par interessante sager med kønsaspekt.

Læs for eksempel den overraskende artikel om det med, at drengene larmer i klassen, mens pigerne er stille. Det viser sig ikke at holde stik. Begge køn larmer, men det opfattet forskelligt. Og når der falder ros og ris spiller barnets køn også en rolle. Overskriften er ‘Drengene larmer ikke mere end pigerne – men det tror læreren’.

Læs også gerne artiklen “Hvad vil du ha’? Magt eller mænd?” Informations USA-korrespondent, Annegrethe Rasmussen, skriver om, at stærke kvinder i erhvervslivet har svært ved at få mænd interesseret.

Denne artikel nævner jeg lidt a pro bog mandelgavekapitlet “Mænd, der elsker kloge kvinder” i bogen Lykkelig i nørdland. Kapitlet handler jo også om, hvorfor så mange mænd ikke fristes af kloge kvinder.

Bogen “Lykkelig i nørdland” kan nu downloades gratis, så det ikke længere er penge, der forhindrer, at den viden, der er samlet i bogen, spredes. Klik blot på denne link til Gyldendal, og så finder du link til download i bunden af siden.

En stor, stor tak til Gyldendal Business for denne gestus. Det er første gang, at man forærer en hel bog væk, og ikke kun et kapitel eller to som appetizer.

Underbelyst område

Direktør Lise Nestelsø, Gyldendal Business, begrunder tilbudet med, at det vigtige emne er ganske underbelyst. “Derfor fortjener bogen udbredelse ud over, hvad den trykte bog kan bidrage til.”

Bogen fik gode anmeldelser og masser af omtale på anden vis, som det også fremgår af denne blog, men salget har ikke været særlig stort.

Mænd mest åbne for faglitteratur

Fra de tilbagemeldinger, jeg foreløbig har fået på download-muligheden, er det især mændene, der har taget imod tilbudet. Det stemmer ret godt overens med en artikel i Information, hvor der fortælles, at mænd typisk læser faglitteratur, mens kvinder læser skønlitteratur.

På sin vis kan det måske siges at være en lost case at forsøge at påvirke kvinder via faglitteratur (udover dem, der har med psyke/helbred/skønhed at gøre).

Forkert start

Lidt sært at tænke tilbage til den gang Annette K. Nielsen og jeg planlagde projektet og især bogen. Først var vores målgruppe de unge piger selv, indtil en behjertet sjæl fortalte os, at vi ikke havde en chance for at nå dem.

Senere skiftede vi til de unge pigers mødre, da mødre påvirker børnenes uddannelsesvalg mere end fædre. Men så skete der noget, der gav os langt større interesse for fædrene.

Fædrenes afgørende rolle

Under arbejdet med bogen kom det nemlig til at stå mere og mere klart, at fædre typisk har haft en afgørende rolle for de kvinder, der har valgt at gå imod strømmen.

Det bekræftes også af forskning, der viser, at når det gælder grundlaget for de hårde fag, matematikken, så klarer de piger sig bedst, hvis fædre har et helt åbent sind over for, hvad kvinder kan og bør.

Den viden afspejlede sig på sin vis også i undertitlen: ”Hvem bygger fremtiden – en tankevækker for fædre, mødre og andre, der påvirker pigernes studievalg”. Fædrene skulle nævnes først.

Studievalg foran døren?

Hvis du er i tvivl, om bogen rummer noget interessant for dig, så tag et tjek af kapiteloversigten.

Og har du et ungt menneske i familien, der snart skal i gang med kvote-1-ansøgningen til de videregående uddannelser, så kan du måske bidrage til, at beslutningsgrundlaget bliver lidt bredere. Den unge kan jo også lige tage en tur med Facebook-testen “Hvilken sej kvinde ligner du mest”. Den bygger på de 12 kvinder, der er portrætteret i bogen blandt de mange andre kapitler.

Men du kan jo også nøjes med at downloade det allersidste kapitel i bogen, der handler om mænd, der elsker kloge kvinder, og hvorfor så mange mænd foretrækker bimbo’s:-)

PS: Takket være en venlig læser af min Bizzen-blog findes der også en version til download på den i USA så populære e-læser Kindle fra Amazon.com, og den har også sine fans herhjemme.

Mere end en ud af fem mødre oplyser, at de er mere kritiske over for deres døtre end deres drenge. De giver pigerne reprimander for ting, de ikke ville skælde drengene ud for.

Kvinderne beskriver også deres drenge med et mere positivt ordvalg end døtrene. Sønnerne opfattes som sjove. legesyge og kærlige, mens døtrene i højere grad beskrives med ord som alvorlige, ivrige for at behage samt argumenterende.

Undersøgelsen er ikke på nogen måde videnskabelig. Den er foretaget af et webforum for mødre, netmums, men gengives bredt i selv store medier såsom BBC..

Mere end halvdelen af de i alt 2.672 mødre, der har deltaget i undersøgelsen, siger, at de har en stærkere bånd til sønnerne end døtrene. Men hver anden mor mener samtidig, at det er forkert at behandle drenge og piger forskelligt.

I tolkningen af undersøgelsen i udlandet og herhjemme høres blandt andet, at det har noget med modsat køn at gøre, hvorfor der også henvises til begrebet “fars pige”. Desuden spiller det ind, at er moderen ikke tilfreds med sig selv, så kan det også ramme datteren.

O.k. Om rundspørgen holder eller ej, kan jeg ikke vide, og det er vel også tæt på tabu at erkende en sådan forskelsbehandling. Men jeg har selv mødt mødre, som jeg syntes var lige lovlig irettesættende over for netop deres døtre, mens jeg sjældent har hørt mødre hakke i samme grad på sønner.

Moderen er typisk den, der tager sig mest af børnene og bestemmer mest på hjemmefronten, så det kan se ud som om nogle døtre får dårligere baggage med ud i livet end sønner, medmindre det modsatte forhold også er gældende. Altså er der relativt lige så mange “fars piger”, som “mors drenge”? Har pigen lige så meget tid og opmærksomhed fra faderen, som sønnen har fra moderens side?

At jeg nævner rundspørgen på denne blog hænger sammen med, at selvtilliden spiller en større rolle for pigen end dygtigheden i matematik, når det gælder om at gå videre med de “hårde” fag. Som også belyst i bogen “Lykkelig i nørdland” har pigen OG hendes forældre en klar tendens til at undervurdere hendes intelligens, mens det modsatte gælder for drenge.

I øvrigt har BBC en anden artikel, der handler om, at kærlighed fra moderen skaber selvtillid og gør barnet bedre rustet til at håndtere det pres, som mødes i voksenlivet. Depression er vist langt mere udbredt hos kvinder end mænd, så…..

Men hvad tror I? Har mødre en større tendens til at se mere kritisk på datteren end sønnen? Og har en datter – også uden drengesøskende – en mindre kærlig og tolerant mor, end drengen next door?

« Newer Posts - Older Posts »