Fysikeren Bodil Holst om luksusbetingelser og selvtillid
Jul 27th, 2008 by Dorte Toft
Avisen Politiken kører for tiden en serie om kvinder i forskning, og i dag gælder det fysikeren Bodil Holst. Hun har opnået, hvad hun betegner som luksusbetingelser for sin forskning, men det er sket i Norge. Her har den 36-årige forsker fået 15 millioner kroner til fri forskning fra universitetet i Bergen, der også har frikøbt et ganske særligt mikroskop til hende. Bodil Holst har over årene udviklet et unikt mikroskop, der ved hjælp af atomstråler gør det muligt at undersøge proteiner og andre skrøbelige objekter.
Politikens serie begrundes med, at kvindelige forskere har svære vilkår i Danmark, hvor kun en ud af 10 professorer er kvinder. Men Bodil Holst er ikke bekymret over i så høj grad at konkurrere med mænd om titler og midler, som tilfældet er.
“Det her er en mandeverden, men jeg har jo aldrig kendt det anderledes. Det er den ene side af det. Den anden side af det er, at det tog mig nogle år at få en tilstrækkelig tro på mig selv. For der er en tendens til fejlagtigt at tro, at mænd er bedre til de her ting end kvinder,” siger hun og henviser til to undersøgelser fra Sverige og Europa, som er lavet inden for de seneste ti år. Begge viste, at selv om mænd og kvinder objektivt set var lige gode fagligt, så blev mændene alligevel vurderet som værende bedre, når forskningsmidlerne skulle fordeles.” CITAT SLUT.
Holsts erfaring med at skulle arbejde på egen selvtillid ringer en tone i forbindelse med “Nærmest lykkeligt….” projektet. Vi er jo færdige med at interviewe de 12 rollemodeller, og næsten alle nævner, at det af en eller anden årsag kniber med pigers tillid til egne evner.
At det kan knibe med selvtilliden som kvinde indenfor mandefag er noget jeg kan genkende fra mig selv – og i øvrigt også at det kniber med andres tillid til ens evner, selv hvis man klarer sig lige så godt som sine mandlige modstykker.
Men der kommer et punkt hvor man bliver trodsig overfor fordommene (også sine egne) og jeg tror det er en besværlig men givtig process at have været igennem – man bliver stærkere end folk der aldrig er blevet udfordret.
Dermed ikke sagt at jeg ikke gerne ville have undværet den udfordring. Jeg har set piger, der ikke klarede det pres og jeg har selv været lige ved at stoppe studiet – jeg græmmes ved tanken. Det havde været et unødvendigt nederlag, som jeg nok ikke var kommet mig nemt over.
Ja, man kan jo ikke lade være med at tænke på alle dem, der røg i svinget, fordi de lod sig slå ud. Flere af de kvinder vi interviewer til medieprojektets har reagereret som du. Alt brugt trods som brændstof til at holde ud.