Nærmest Lykkelig I Nørdland

Nettets styrke, og heriblandt at der kan rettes, tilføjes, ændres, så slutresultatet bliver det bedst mulige, ophører aldrig med at glæde mig. Hvad der står på print, om det er i avisen eller en bog, står fast, og det har givet et problem i relation til Lykkelig-bogen.

Et af de mange mennesker, vi har talt med, Arne Steinmark, har reageret over for ”sin andel” – det, der blev udvalgt af et langt interview.

Det er for enøjet, oplyser Arne Steinmark, chefredaktør for nyhedsmagasinet Ingeniøren. Hans grundholdning til valg af uddannelse og uddannelsesretningernes betydning er langt mere nuanceret.

Jeg beklager fejlen. Den kan ikke omgøres, men heldigvis kan nettet bruges til den nødvendige nuancering. Det er således muligt at bringe Arne Steinmarks  egne ord om emnet:

Replik – Nuancer på plads

Af Arne Steinmark, chefredaktør for Ingeniøren, adm. direktør

Jeg argumenterer lejlighedsvis på lederplads i Nyhedsmagasinet Ingeniøren
for, at naturvidenskab skal have en stærkere prioritering i ungdomsuddannelserne. Indsigt i naturvidenskab er uomgængelig som dannelsesmæssigt element, men har stået noget i skyggen af andre fag, hvor man måske ikke behøver at vide så meget for at kunne diskutere med – men har kunnet nøjes med at deltage kvalificeret, bare man havde en holdning.

Heldigvis ser det ud til, at der er stigende politisk forståelse for at bringe balance i regnskabet – mange flere erkender at fysik, kemi, geografi og biologi er uomgængelige discipliner, selv om det måske snarere er bekymringen for fremtidens bruttonationalprodukt og etableringen af videnarbejdspladser – ikke dannelseselementet i sig selv – der er drivkraften: Vi kan ikke allesammen leve af at være præster, coaches, virksomhedsfilosoffer eller kommunikationskonsulenter.

Det er også værd at huske på, at en del blandt den gruppe unge, som i forne tider blev omtalt som ”praktisk begavede”, senere har kunnet finde vej til en ingeniøruddannelse i takt med, at de har erkendt nødvendigheden af at tilegne sig teori for at virkeliggøre en konstruktionsmæssig drøm. I dag tabes tyve procent af en ungdomsårgang på gulvet, fordi vi har akademiseret stien til et hvilket som helst job. Mesterlæren havde nogle problemer, men så sandelig også fordele, der i dag er stærkt savnede.

Således handler det helt simpelt om at få ligestillet de såkaldte hårde fag med de lige så såkaldte bløde fag (selv om de på hver deres måde er lige krævende at tilegne sig og mestre). Det skal være lige så smart og oplagt at vælge en naturvidenskabelig uddannelse som en humanistisk eller samfundsorienteret. Alle uddannelserne er vigtige og værdige, men de skal være i balance med hinanden.

Her har jeg oplevet et grundlæggende problem i folkeskolen. Den fantastiske oplevelse, det er at afkode verden dens hemmeligheder, har haft vanskelige kår. Og det er det centrale aspekt, når unge senere fravælger kemi eller fysik. Hvis de ikke har mærket gløden eller fascinationen ved pludselig at forstå en kompliceret sammenhæng eller lykkes med et svært eksperiment, er der ikke noget at sige til, at der er tomt på laboratorierne senere hen.

Unge skal vælge den uddannelse, de brænder for. Men deres valg skal ske på et oplyst grundlag. At de kan foretage et reelt og kvalificeret valg, der er baseret på deres evner og potentiale. Det kan aldrig være en målsætning at tvinge nogen over i uddannelser, de ikke brænder for. Alle skal udfordres til at finde ud af, hvor der er en gnist og hvor voldsomt den fænger.

Med mine egne børn har det været afgørende, at de har fået dette valg. At deres valg i livet ikke afgøres af mislykkede fysikforsøg eller undervisningsmateriale, der forsømmer at sætte formler i kontekst. (Jeg har da som ung selv sukket højlydt over vanskelige og verdensfjerne opgaver, der syntes løsrevet enhver form for tilknytning til virkeligheden og blot fremstod som teoretisk luftakrobatik).

Vælger man en vej, hvor man ”kan fodre svin med antallet af tilsvarende uddannede”, skal man vide, hvad man er oppe imod. Derfor er det værd at huske, at naturvidenskab også er poesi og kunst, selv om man skal regne i ny og næ.

Derfor var jeg glad for at finde Paul Bergsøes antikvariske ”Kemi på en anden måde”, der oser af begejstring og fortælleglæde.  Det var sjældent smittende læsning, der virkede på min ældste datter, da hun gik i niende. Hun blev grebet af hans måde at forklare om syre-base-salte på. Og fortsatte så sin egen rejse i hans univers, mens den gamle fabrikant fortalte om stjerner og alkymister.

Vi savner Bergsøes begejstring i dag. Han er Den Gode Lærer, der mikser sine drinks i farverige reagenser uden løftede pegefingre og forpligtelser. Han udtrykker fuldt, hvad jeg mener, der er nødvendige ingredienser for at lade den unge overveje om kemi er noget for dem – eller ej.

Forstå det derfor ikke som om jeg mener, at vi skal fremelske snævertsynede fagidioter. Mange af fremtidens udfordringer kræver en tværfaglig tilgang, hvor man kombinerer disciplinerne. Men man er dårligt hjulpet, hvis fagene i rygsækken kun kommer fra den ene side af spektret. Så er risikoen, at man ender i et dødt hav af veluddannede arbejdsløse, der desværre valgte for snævre fagkombinationer, som ikke er efterspurgt på arbejdsmarkedet.

Og hvad kan forældrene så gøre for at give børnene det bedste grundlag for at finde den indre glød, når skolen svigter og de ikke selv er naturvidenskabelige verdensmestre? Invester i den store satellit-pakke med Discovery og National Geographic. Børnene skal måske nok hjælpes derhen, men så skal de nok også blive hængende, hvis der ellers er resonans i sindet et sted. Hvis ikke; så skal de følge en anden vej. Bare hjernen og hjertet er med, så går det nok.

CITAT slut.

Dette indlæg fremgår også af bogens kildeliste for kapitel 7.

Tags: Arne Steinmark, Ingeniøren, Lykkelig i Nørdland