Pigernes legetøj påvirker interesse i skolefag
Sep 19th, 2010 by Dorte Toft
Jeg hører ind imellem frustration over, hvad legetøjsbutikker har at byde piger udover prinsessedrømme, far-og-mor-og-børn-udstyr og tuttenutteri med dyr med store øjne.
Og hvad så? Det reflekterer vel en del biologi, og vi har jo for længst set, at man ikke kan presse piger til at lege med biler og drenge til at lege med dukker, ikke?
Well. Der er nyere forskning, der tyder på, at legetøjet også har en indflydelse på den forskel, der er i, hvad drenge og piger senere vælger at fokusere på i skolen. Bag sådan forskning står blandt andre Becky Francis, “professor of education” ved Roehampton University.
Forskningen er værd at hæfte sig ved, fordi legetøjsafdelingerne i dag er langt mere traditionelt kønsrettet tidligere. Der findes et desuden mere nuanceret udbud til drenge end piger. Julekatalogerne er blot et bekræftelse derpå.
Drenge tilbydes noget med action og noget med konstruktion. Pigerne tilbydes en pink implosion, hvor det handler om udseende, omsorg og prinsessedrømme.
Forældrene har også en opfattelse af, at drenge vil have action og bygge noget, mens piger vil noget andet. Det fremgår af et interview med professor Becky Francisi The Guardian med overskriften “Playing Fair?”
“She found that while parental choices for boys were characterised by toys that involved action, construction and machinery, there was a tendency to steer girls towards dolls and perceived “feminine” interests, such as hairdressing.
“The very clear message seems to be that boys should be making things, using their hands and solving problems, and girls should be caring and nurturing,” she says. “It is likely that many of the boys in the study sleep with a teddy, but this was not noted by parents as a favourite toy.”
Artiklen, der også kommer ind på anden forskning, er værd at læse. Ligeledes en 2009-artikel på Kvinfo’s magasin WebForum med overskriften “Drenge bygger, piger pynter sig”. Her siger Becky Francis blandt andet følgende:
“Selvom mit studium var relativt lille, bekræfter det tidligere forskningsresultater, der viser, at drengelegetøj i overvældende grad understøtter tekniske færdigheder, konstruktionsfærdigheder, videnskabelig terminologi og problemløsning. I pigelegetøjet fandt jeg i det hele taget meget mindre færdighedsudviklende potentiale, og den smule jeg fandt, bekræfter tidligere resultater, at pigelegetøj fremmer kreativitet, og i meget høj grad opmuntrer til at udvise omsorg og yde pleje – hvis man kan tale om det som en færdighed – men ret specifikke evner omkring børnepasning og hvad det indebærer”.
Tak til journalist, cand.comm. Nalle Kirkvåg, der – efter et besøg på denne blog – pegede på sit eget blogindlæg, som også henviser til WebForum-artiklen.