Nærmest Lykkelig I Nørdland

Navnet er Anna-lis, 40 år, familien består af mand og to store børn (12 & 14). Jeg cand.mag i informationsvidenskab og filosofi, og har arbejdet i IT-industrien siden jeg blev færdig uddannet.

For tiden sidder jeg i en stilling som Application Manager indenfor produktion, dvs. som leder af et team, der sikre at kundens produktionssoftware dels virker hele tiden, og dels udvikler sig i takt med kundens behov for forandrede arbejdsprocesser. Men forud for det har jeg blandt andet arbejdet som IT- specialist, interaktionsdesigner, produktmodningskonsulent og forretningskonsulent.

Jeg sidder nu på 4 uge på et nedslidt hotel i Guargon i Delhi i Indien, og føler mig faktisk nærmest lykkelig i nørdland. Jeg er her for at teame op med de medarbejdere, jeg har ansat. Dels for at lære dem op og dels for at sikre, at det er den rigtige sammensætning af folk, jeg har fået fat på. Og når man sådan sidder der midt i det hele … det hårde slid, rusen over at det ser ud til at lykkes, angsten for at man har overset et eller andet, så er det sjovt at tænke tilbage på, hvordan det hele startede, og hvordan det kan være at man rent faktisk er havnet på den rette IT- hylde. For mit vedkommende uden egentlig at have troet, at det var der jeg skulle hen.

Tænde på de hårde fag gjorde jeg ikke. Jeg tændte faktisk slet ikke på fag overhovedet, da jeg startede i gymnasiet. Jeg begyndte bare fordi jeg ville have en akademisk uddannelse, så jeg kunne komme ud af byen og væk fra bondelandet(jeg kommer fra en lille flække udenfor Holstebro).

Det var bare svært at nå det fornødne snit når man dyrkede mindst
25 timers gymnastik om ugen, sad i skolens festudvalg, var dybt involveret i bestyrelsesarbejde… Snittet blev crappy og drømmene brast.

Heldigvis fik jeg mulighed for at tage studentereksamen om. Men da den var så ringe som den var, betød det, at jeg skulle tage en fuld studentereksamen på et år. Ja, det er rigtigt: Fuld pensum alle fag på et år. Ikke en dag uden en aflevering, ikke en uge uden mindst to rapporter og en stil på programmet.

HELDIGT FOR MIG havde jeg en nørdet kæreste med egen computer. Han lærte mig noget om it-teknologiens lyksaligheder, om copy paste, om databaseregistren(til at holde styr på afleveringsopgaverne), om formel beregning og om databehandling i al almindelighed. Han blev min redning og min vej ind til teknologien. Og pludselig var det fedt. Pludselig var matematik det sjoveste på jorden, fysik den rene legestue og kemi noget man brugte som et slags frikvarter.

Jeg var på. Jeg var tændt. Jeg havde opdaget, hvad teknologi kan gøre. Og som det velopdragne menneske jer er, var jeg simpelthen nød til at gøre noget for at andre fik den samme AHA, eller rettere jubii, oplevelse. Jeg måtte flux indrullere mig på universitetet for at lære at forme, udvikle og formidle IT løsninger.

Informationsvidenskab blev min lidenskab, men for ikke at fortabe mig helt i nørdland, kombinerede jeg det med sociologi, etnografi, filosofi og lingvistik. Jeg fandt en vej, der var blød og hård på samme tid, nørdland og striktrøjer i en pære vælling. OG jeg har aldrig fortrudt. Jeg passer sjældent helt ind, enten fordi jeg er for nørdet, eller fordi jeg er for humanistisk. Men der går ikke en dag, hvor jeg ikke bruger stort set alle de forskellige facetter min uddannelse og min erfaring har givet mig.

Jeg er ikke stort set lykkelig i nørdland. Jeg er absolut lykkelig i nørdland.