Ligestillingsministeriet netop har udsendt et notat om kønsforskelle og motivation inden for natur- og teknik fag til de skoler, der inddrages i den nye kampagne som via praktik skal friste pigerne til utraditionelle valg.
Notatet rummer interessant dansk forskning. Ikke spritny, men lærerigt læsestof for os, der bekymrer sig over danske pigers fravalg.
Det naturlige valg
En meget grundig dækning af både drenge og pigers fravalg af de tekniske og naturvidenskabelige fag kan ses i Cathrine Jespersen Jensens ph.d. afhandling fra 2006 med titlen “Det naturlige valg“. Hendes undersøgelse er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 8.500 unge i alderen 17-25 år.
Læs for eksempel konklusionen, der begynder på side 290. Den viser blandet andet – og ikke så underligt – at hvis forældrene selv har uddannet sig på de “hårde” områder, så er der større chance for, at børnene også gør det.
Uddannelsesbaggrund og selvtillid
Af konklusionen fremgår også følgende:
..at unge fra svage uddannelsesbaggrunde typisk vælger uddannelser med et eksakt indhold, hvilket fx kan være tekniske, sundhedsfaglige og veterinære uddannelser, mens unge fra relativt stærkere uddannelsesbaggrunde oftere vælger humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige uddannelser.
Skribenten påpeger, at selvtillid spiller en stor rolle for valget:
De forskelle i holdninger mv., som især viser sig at have betydning for sandsynligheden for at vælge en teknisk/naturvidenskabelig uddannelser drejer sig fortrinsvis om risikovillighed, bekymring for samfund mv. samt om selvtillid. Dette leder til et billede af, at unge, der vælger kønsatypiske uddannelser, synes at være mere risikovillige samt have en generelt højere selvtillid sammenlignet med unge, der vælger fag i mere traditionel retning.
Pigernes krogede veje
Og så fortæller Cathrine Jespersen Jensen, at drenge, der tager de relevante “hårde” fag på højt niveau, oftest også søger uddannelse på dette område, mens pigernes veje er mere krogede. At de har taget de hårde fag på A-niveau er ingen garanti.
Alt i alt er det også væsentligt at indse, at interessen for og holdningen til disse fag dannes tidligt – i den tidligere grundskolealder eller endnu tidligere. Meget få ændrer holdning i løbet af gymnasietiden.
Den samlede problemstilling beskriver hun således:
Problemstillingen består dels af en aftagende almen interesse for naturvidenskabelige og teknologiske emner – ikke mindst i grundskolen – dels af et vist fravalg af naturvidenskabelige fag på ungdomsuddannelserne, svigtende søgning til visse videregående tekniske og naturvidenskabelige uddannelser samt en generel øget efterspørgsel fra arbejdsmarkedet efter teknisk og naturvidenskabeligt uddannede kandidater
Rigtige piger
I Ligestillingsministeriets notat henvises også til artiklen “Rigtige piger går ikke på
htx, men piger er glade for at gå der”. Bag artiklen står Lars Ulriksen, Institut for Curriculumforskning, DPU og Henriette Lind Holmegaard, Center for Ungdomsforskning, LLD, DPU.
Overskrifter i artiklen giver et godt billede af, hvad det gælder:
- Over halvdelen af de unge i folkeskolen har ikke lyst til at beskæftige sig med fysik/kemi længere
- Biologi, geografi og natur/teknik stiller for lave krav, fysik/kemi for høje
- Undervisningen i naturfag er autoritær, u-sjov og irrelevant
- Elever mister lyst til fysik i gymnasiet, piger mere end drenge
- Kemi har ingen problemer – hverken med tab af engagement eller med kønsforskel
- Drenge og piger er interesserede i forskellige dele af naturfagene
I øvrigt ser drengene mere negativt på pigernes interesse de de hårde fag, end pigerne selv. Hver tredje dreng og hver femte pige er enig i, at ”rigtige piger interesserer sig ikke for teknik- og naturvidenskab”.
Tilføjet kl. 19.35. Der er også mange gode publikationer samt relevant medieomtale om emnet på det norske site naturfagscenteret.no, som Ligestillingsministeriet linker til i sit notat.
Der er f.eks. en guldgrube af en sammenfatning af gammel og helt ny forskning i publikationen “Participation in Science and Technology: Young people’s achievement-related choices in late modern societies”. Gid vi havde haft den til arbejdet med Lykkelig i nørdland-bogen. Letlæseligt er det dog ikke, men det går.
Den moderne tidsånd
Igen ser jeg, at tidsånden spiller en meget stor rolle. I den moderne tidsånd handler det ikke længere om “hvad vil du være, når du bliver stor” – om job og indkomst – men “hvem vil du være”.
Ved valget af uddannelse eller job udtrykker de unge vigtige dele af deres identitet. Det er den, det handler om, at uddannelse ses som et middel til selvrealisering. De unge ønsker et studium, som de kan være passioneret i – noget spændende og berigende. Men identiteten som “scientist” frister de færreste, og kvinder endnu mindre end mænd.
Man kommer også ind på noget, der må vække genlyd herhjemme, hvor vi har så højt et fravalg. I lande, hvor det især handler om gennemsnitskarakteren – at den er ret så afgørende for uddannelsen, man skal ind på – vil nogle unge undlade at satse på de “hårde fag”, idet de forventer at fagene er sværere og at karakteren vil trække gennemsnittet ned.
I konklusionen (side 21 og frem) ses så, hvad der går igen og igen:
Girls tend to have lower expectation of success and perceive a higher cost associated with studying science and mathematics.
Piger er bange for, om de klarer det, og mener, at der skal slides langt mere i de fag, end i dem, de traditionelt foretrækker.
Gad vide, hvordan det står til med pigers selvtillid om 10-20 generationer?
PS: Husk, at Lykkelig-bogen kan downloades gratis her (se link nederst på webside). Har du en iPhone, så download app’en “Bøger by Gyldendal” her og kig så efter Lykkelig i nørdland. Og jovist. Også gratis i den version:-)
Tags: Cathrine Jespersen Jensen, Det naturlige valg, Henriette Lind Holmegaard, Køn, Lars Ulriksen, men piger er glade for at gå her, Rigtige piger går ikke på htx